Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

57 Perpendiculaire!! PiQi, "og denne er da et Stykke af Bølgens Bagskraaning i Inflexionspunctet. Det bedes bemærket, at BiC i Figuren er < BC, hvilket udtrykker, at ikke alene Retningen, men ogsaa Størrelsen af det flydende Tryk varierer paa de forskjellige Stadier af Bølgen mellem Dal og Dal. Dette Tryk udøves altid i ethvert Punct i Retning af den momentane Normal paa Overfladen, og det er altsaa som denne underkastet en regelmæssig Oscillation, der foregaaer i Søens Periode. Dette er meget vigtigt al lægge Mærke til, da hele Theorien og Principerne for et Skibs Be- vægelser i Søgang beroe herpaa. At Resultant-Trykket altid virker perpendiculairt paa Overfladen af Bølgen, er ogsaa experimentalt beviist af den bekjendte Mr. I* ronde. El Lod blev ophængt i en Ramme, der flød paa Søen. Viseren, der stod i Forbindelse med Loddet, stod under Rammens Oscillationer altid perpendiculair paa den vex- lende Overflade. Man har efterviist det Samme ved et Boblevaterpas fastgjort ovenpaa en liden Flaade. In- flexionspuncterne, i hvilke Bølgen har sin maximum In- clination, kunne altid findes af Figuren (17), naar man kjender r og R. De ville være beliggende i de Puncter, hvor de to Tangenter fra C berøre Cirklens Periphçri. Deres Beliggenhed sees altsaa at variere med Forholdet mellem r og /?, altsaa med Forholdet mellem Søens Høide og Længde. De ligge altid nærmere ved Toppen end ved Dalen. 1 det ene Tilfælde, som i det aabne Hav aldrig forekommer, at r — R, er der kun eet Inflexionspunct, som ligger i selve Toppen, og Inclina- tionen er 90°. Jo større Søens Længde er i Forhold til Høiden, jo nærmere komme Puncterne til Midten af Skraaningerne. I almindelige Oceanbølger, hvor Længden er 15 à 20 Gange Høiden, begaaes ikke nogen stor Feil ved at antage Inflexionspuncterne beliggende midt imellem Toppen og Dalen. Søens maximum Skraaningsvinkel, som er en vigtig Størrelse, findes af Formlen sin 0 =