Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

65 Monster Bølger ere meget overdrevne, at den sværeste Sø knap naaer Halvdelen af denne Høide, og at Tredje- delen af 100 Fod endog er sjelden. Men det er meget forklarligt, hvorledes disse Forestillinger ere opstaaede. Man kan let lade sig narre til at antage en Sø for be- tydelig høiere, end den er. Saaledes vil en Observator ombord kunne afficeres, Fig. i8. ligesom Skibet, af Bølge- , bevægelsen, og han kan, naar Skibet ligger paa " ___-— Bølgeskraaningen, forledes til at troe, at Skibet ligger med Dækket horizontalt, naar det i Virkeligheden ligger en halv Snees Grader inclineret, og han vil troe, at han skraager i horizontal Retning, naar han i Virke- ligheden seer langs Tangenten til Bølgeskraaningen, og ban vil i saa Fald kunne skjønne Høiden 2 à 3 Gange for stor. De høieste paalidelige Maalinger af Søens Høide • give 44 à 48 feet. Scoresby og Andre have observeret Holder fra 30—40 f; rnen disse som i det IJele Høider over 30 f. ansees sjeldne. Her tales na- turligt kun om Sø henhørende til eet System, men ikke om »superposed waves», heller ikke om Sø paa op- gaaende Grunde. Forholdet mellem Høiden og Længden har megen Interesse, da Bøigeskraaningens Vinkel med Horizonten afhænger deraf, og denne Vinkels Størrelse har meget at gjøre ined Størrelsen af et Skibs Be- vægelser. I den steileste Sø, hvorom Beretning fore- ligger, og som var 350 f. lang, var Forholdet mellem h og L som 1: 8. Dette giver /\ 0 c. 23°. (Denne Bølge er formodentlig en af Scoresby’s). Erfaringen gaaer ud paa, at i saadan Sø, som vil bave betydelig Indflydelse paa et Skibs Bevægelser, er Forholdet mellem A og £ i Almindelighed ikke mindre end 1: 10, og en Bølgeskraaning af c. 18° skulde altsaa være den største, man har Rimelighed for at møde i det aabne Hav. I 5