Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Luftarters Ligevægt. 60. Luftarter ere ligesom Vædsker flydende Legemer, idet de enkelte Dele med største Lethed kunne bevæge sig imellem hinanden; men Forskellen bestaar i, at Luftdelene ikke have nogen kendelig Sammenhængskraft, hvorimod deres Udvide- kraft ikke synes at have nogen Grændse; et bestemt Rum- fang Luft kan nemlig udbrede sig over et hvilket som helst Rum det skal være. Omvendt kan man ved at forøge Trykket sammenpresse en indelukket Luftmasse meget betydeligt. Betragte vi først Atmosfæren eller det Lufthav, som omgiver Jorden, indse vi let, at den paa Grund af sin Vægt maa udøve et Tryk paa hele Jordens Overflade og paa alle de Ting, som befinde sig der. Dette Tryk virker i enhver Retning, vinkelret paa den Flade, vi betragte, og er saa stort som Vægten af en Luftsøj le, hvis Grundflade er det betragtede Areal, lagt vandret, og hvis Højde naar op til Atmosfærens Grændse. Stige vi højere op i Luften, bliver Trykket altsaa mindre, dog ikke efter saa simpel en Lov som i Vædsker, hvor Trykforandringen er proportional med den tilbagelagte Højde. Luftens Tæthed aftager nemlig stærkt, jo højere man kommer op; til lige store Højdeforandringer svarer derfor Luftsøjler med forskellig Vægt. Luftens Tryk er ens i fri Luft og inde i Værelser eller lignende Rum, da disse ved større eller mindre Aabninger staa i Forbindelse med den fri Atmosfære. Men selv om