Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
96 Kvægsølv, hvori den aabne Ende af Røret dyppes ned. Ved J yldningen af dette og andre Barometre sætter der sig altid en Del Luftblærer paa Glasset, som fjernes ved at koge Kvægsølvet, imedens Røret holdes i en skraa Stilling, idet Dampene ville rive Luften med sig. Opvarmningen begynder fra oven; det er- bedst at forbinde den aabne Ende med en Luftpompe, saa Kogningen kan ske i et luftfortyndet Rum; paa denne Maade koger Kvægsølvet nemlig roligt og de giftige Dampe fjernes. Fig- 79. Fig. 80. For at maale Højden er Barometret, forsynet med en fast Maalestok, livis Nulpunkt er i samme vandrette Linje som en Elfenbens Spids, der er fastgjort under Laaget paa Beholderen. Dennes Bund er en Pose af Skind, som ved en Skrue kan trykkes op eller ned, saai at Kvægsølvets Overflade i Be- holderen ved hver Aflæsning kan bringes til at staa ved Spidsen, det vil sige Maalestok- kens Nulpunkt (Fig. 79). Drejes Skruen langt op, kan Kvægsølvet bringes til at fylde hele det lange Rør, og naar Barometret da vendes paa Hovedet, kan det bekvemt transporteres uden at lide Skade; det kaldes derfor ogsaa Rejsebarometret. (Fig. 78). . 2) Hævertbarometret er afbildet i Fig. 80; Maa- lingen sker ved at forskyde selve Barometerrøret, indtil Kvægsølvets fri Overflade staar ved Mærket a, der angiver Nul- punktet af den faste Maalestok. Man kan ogsaa maale Afstandene