Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
Kvægsølv, hvori den aabne Ende af Røret dyppes ned. Ved
J yldningen af dette og andre Barometre sætter der sig altid
en Del Luftblærer paa Glasset, som fjernes ved at koge
Kvægsølvet, imedens Røret holdes i en skraa Stilling, idet
Dampene ville rive Luften med sig. Opvarmningen begynder
fra oven; det er- bedst at forbinde den aabne Ende med
en Luftpompe, saa Kogningen kan ske i et luftfortyndet Rum;
paa denne Maade koger Kvægsølvet nemlig roligt og de giftige
Dampe fjernes.
Fig- 79. Fig. 80.
For at maale Højden er
Barometret, forsynet med en fast
Maalestok, livis Nulpunkt er i
samme vandrette Linje som en
Elfenbens Spids, der er fastgjort
under Laaget paa Beholderen.
Dennes Bund er en Pose af
Skind, som ved en Skrue kan
trykkes op eller ned, saai at
Kvægsølvets Overflade i Be-
holderen ved hver Aflæsning
kan bringes til at staa ved
Spidsen, det vil sige Maalestok-
kens Nulpunkt (Fig. 79). Drejes
Skruen langt op, kan Kvægsølvet
bringes til at fylde hele det
lange Rør, og naar Barometret
da vendes paa Hovedet, kan
det bekvemt transporteres uden
at lide Skade; det kaldes derfor
ogsaa Rejsebarometret. (Fig. 78).
. 2) Hævertbarometret
er afbildet i Fig. 80; Maa-
lingen sker ved at forskyde
selve Barometerrøret, indtil
Kvægsølvets fri Overflade staar
ved Mærket a, der angiver Nul-
punktet af den faste Maalestok.
Man kan ogsaa maale Afstandene