Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
en Kurv, den saakaldte Gondol, der bæres af et Net af lov-
værk, som omslutter Ballonen selv. Nu om Stunder bruges kun
de sidste, og de fyldes enten med Brint (Fig. 109) eller Belys-
ningsgas; den første har mindst Vægtfylde og tillader derfor
Anvendelsen af noget mindre Balloner, men Brinten er tem-
melig dyr og trænger let gennem Tøjet ud i Luften. Da
Ballonen efterhaanden kommer op i Luftlag med mindre
Tryk, vil den indvendige Luft udvide sig; derfor fyldes Bal-
lonen ikke helt, og til yderligere Betryggelse mod den Fare,
der vilde være, hvis Tøjet revnede, lader man Ballonens
nederste, tynde Del være aaben. For senere hen at kunne
stige efter Behag, medtages der Ballastsække med Sand, som
kunne kastes ud, hvorved Vægten formindskes; for at kunne
dale igen, har Ballonen foroven et Hul, der lukkes af en
indadgaaénde Ventil, som ved Hjælp af en Snor kan aabnes
fra Gondolen, saa Brinten eller Gassen slipper ud. Foruden
de Farer, der kunne opstaa ved Uheld eller Uagtsomhed,
er der altid Vanskelighed ved Nedstigningen; for at den ikke
skal ske med for stærk'Fart, medtages der en lang Ende
Tov, som befæstes til Gondolen og ved at slæbe paa Jorden
dels bevirker en betydelig Gnidningsmodstand og dels lettei
Ballonen, saa den ikke daler saa pludseligt. Desuden ud-
kastes der ogsaa Ankere for at holde sig fast paa et bestemt
Sted.
Rejser med Luftballoner ere til Dels foretagne for at
anstille forskellige Iagttagelser i cle højere Luftlag; den største
Højde, der er naaet, er noget over en Mil. Ligeledes ere
Balloner anvendte i Krigstilfælcle, f. Eks. under den fransk-
tydske Krig i 1870. Det er først i den sidste Snes Aar
lykkedes at finde saadanne Forbedringer, at det har været
muligt at styre en Ballon i bestemte Retninger. Dertil ud-
kræves, at den har en egen Bevægelse og ikke udelukkende
driver med Vinden. I clet Øjemed har man givet selve
Ballonen en langstrakt tilspidset Form, hvorved Modstanden
mod Egenbevægelsen formindskes i Længderetningen. Des-
uden er den forsynet med en Skrue, der drejes ved en lille
Dampmaskine eller ved Haandkraft og i de seneste Forsøg
ved Elektricitet; Ballonen bevæges herved frem gennem