Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
117 en Kurv, den saakaldte Gondol, der bæres af et Net af lov- værk, som omslutter Ballonen selv. Nu om Stunder bruges kun de sidste, og de fyldes enten med Brint (Fig. 109) eller Belys- ningsgas; den første har mindst Vægtfylde og tillader derfor Anvendelsen af noget mindre Balloner, men Brinten er tem- melig dyr og trænger let gennem Tøjet ud i Luften. Da Ballonen efterhaanden kommer op i Luftlag med mindre Tryk, vil den indvendige Luft udvide sig; derfor fyldes Bal- lonen ikke helt, og til yderligere Betryggelse mod den Fare, der vilde være, hvis Tøjet revnede, lader man Ballonens nederste, tynde Del være aaben. For senere hen at kunne stige efter Behag, medtages der Ballastsække med Sand, som kunne kastes ud, hvorved Vægten formindskes; for at kunne dale igen, har Ballonen foroven et Hul, der lukkes af en indadgaaénde Ventil, som ved Hjælp af en Snor kan aabnes fra Gondolen, saa Brinten eller Gassen slipper ud. Foruden de Farer, der kunne opstaa ved Uheld eller Uagtsomhed, er der altid Vanskelighed ved Nedstigningen; for at den ikke skal ske med for stærk'Fart, medtages der en lang Ende Tov, som befæstes til Gondolen og ved at slæbe paa Jorden dels bevirker en betydelig Gnidningsmodstand og dels lettei Ballonen, saa den ikke daler saa pludseligt. Desuden ud- kastes der ogsaa Ankere for at holde sig fast paa et bestemt Sted. Rejser med Luftballoner ere til Dels foretagne for at anstille forskellige Iagttagelser i cle højere Luftlag; den største Højde, der er naaet, er noget over en Mil. Ligeledes ere Balloner anvendte i Krigstilfælcle, f. Eks. under den fransk- tydske Krig i 1870. Det er først i den sidste Snes Aar lykkedes at finde saadanne Forbedringer, at det har været muligt at styre en Ballon i bestemte Retninger. Dertil ud- kræves, at den har en egen Bevægelse og ikke udelukkende driver med Vinden. I clet Øjemed har man givet selve Ballonen en langstrakt tilspidset Form, hvorved Modstanden mod Egenbevægelsen formindskes i Længderetningen. Des- uden er den forsynet med en Skrue, der drejes ved en lille Dampmaskine eller ved Haandkraft og i de seneste Forsøg ved Elektricitet; Ballonen bevæges herved frem gennem