Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

130 Bunden af Pomperøret findes et Hul, der ligeledes lukkes med en opadgaaende Ventil, Hjertet, og under dette er der i Reglen et Sugerør, som naar ned i Vandet. Hvis Ventilerne og Stemplet sluttede ganske tæt, vilde Pompen i Begyndelsen virke som Luftpompe og derved løfte Vandet i Sugerøret. Dettes Længde maa altsaa være mindre end den største Vandsøjle, Atmosfærens Tryk kan bære, det vil sige 10m, men der bliver tillige en anden snevrere Grændse derfor, afhængig af Stemplets Stillinger. Vi kalde Afstanden fra Hjertet til Stemplet i den højeste og laveste Stilling ai og a2r Vandets Højde i Sugerøret Æm i et vist Øjeblik, naar Stemplet er højest og lige har suget Vandet op til denne Højde. Den Luft, som findes mellem Hjertet og Stemplet, har Trykket 10 — A, og da dens Rumfang under Stemplets Nedgang for- mindskes, bliver Trykket ifølge Mariottes Lov (10 — Æ) — • a2 dette maa være stort nok til at aabne Stempelventilen, d. v. s. det maa overgaa Atmosfærens Tryk. Heraf udledes Betingelsesligningen (10 - Æ) — > 10 a2 eller h < 10 f 1 — —) \ / Dersom Sugerøret er mindre end denne GrændseværdiT kommer der Vand ojj over Hjertet; hvor langt det kan suges op over dette, kan findes ved en lignende Betragtning (Se Opg. 301); men naar blot Spanden i sin laveste Stilling er nær ved Hjertet, trænger Vandet igennem Spanden og kan saa løftes, saa højt det skal være. Stemplet og Ventilerne tættes i Reglen med Læder, men slutte aldrig lufttæt; derfor maa en Pompe, naar den har »tabt« Vandet, først »spædes« paany, d. v. s. der maa hældes Vand ovenfra ned i Pomperøret. I Praksis gøres Sugerøret ikke over 6—7m og Stempelslaget ikke over 1/2m. Dersom Vandet pompes op fra en. Beholder, som ligger i nogen Afstand, lægges der helst en Ledning med Fald fra Beholderen til en mindre, gravet Brønd, hvori Sugerøret sættes. Man undgaar derved at anvende Arbejde til at be-