Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

150 2 Sekunder til. Disse Prøver kunne ændres paa mange Maader, men vi ville altid finde Formlerne bekræftede saa nøjagtigt, som det kan ventes i Betragtning af de Modstande, der ere imod Bevægelsen. (M o ri ns Faldmaskine). 93. Dersom et Legeme faar en jævnt voksende Be- vægelse med Accelerationen G, men ved Begyndelsen af Kraftens Virkning har Hastigbeden c, vil det efter Forløbet af t Sekunder have Hastigheden h = C G t, og for den gennemløbne Vej finder man ved den samme Betragtning som i § 89 r — c t + rl2 Gi2. Hvis Kraften virker i modsat Retning af den oprindelige Hastighed, siger man, at Bevægelsen er jævnt aftagende eller retarderet. Formlerne blive da h = c — G t og r = ct — V2 Gt2. Eliminerer man t mellem de to Ligninger, faar man, eftersom Kraften accelererer eller retarderer Bevægelsen, Lig- ningen h2 — c2 == + 2 G r. Et Eksempel paa en jævnt aftagende Bevægelse har man, naar en Sten kastes lodret opad, idet Tyngden g under den opadgaaende Bevægelse er Retardationen; tilsidst vil Legemet standse og vende om, men ogsaa under den nedadgaaende Bevægelse kan man bruge de samme Formler, naar man regner baade Hastigheden og Vejen positive opad og negative nedad. For at finde, hvor og hvornaar Legemet er paa sit højeste Punkt, altsaa paa Overgangen fra den opadgaaende til den nedadgaaende Bevægelse, sætter man h = 0, hvoraf findes t = "C-, og indsættes dette i den anden Formel, finder 9 ' c2 man, at Legemets Højde i dette Øjeblik er = —. Vil man beregne, hvornaar Legemet kommer tilbage igen, sættes r = 0, 2 c hvoraf findes t = —, og ved at indsætte denne Værdi i den 9 første Formel faas h — — c. Af disse Resultater ser man, at et Legeme bruger den samme Tid til at stige som til at