Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

176 Legeme, som nedsænkes i Vædsken, en »Opdrift« indad, som er lig »Centrifugalvægten« af den fortrængte Vædskemasse, og som kan blive meget betydelig ved en hurtig Omdrejning. Fig. 156. Et Stykke Træ vil af den Grund lægge sig paa Vandets Inderflade, og centri- fugerer man to Vædsker, der ikke blande sig, f. Eks. Vand og Kvægsølv, vil den mest vægtfyldige lægge sig yderst (Fig. 156). En vigtig Anvendelse af de for- skellige Centrifugalfænomener har man gjort i Centrifugerne. Mælkecentri- fugen bestaar af en Cylinder, hvis Laag har et stort Hul i Midten, gennem hvilket man lader den friske Mælk strømme ind, samtidig med at Centrifugen drejes rundt. Fløden vil da skilles ud og lægge sig inderst, hvor den slynges ud gennem et Rør, der lige dypper ned i den og vender Aab- ningen imod Bevægelsen, medens den fedtfri Mælk slynges ud gennem et andet Rør. Disse Rør ere ligesom Tilløbsrøret stukne ind gennem Hullet i Laaget. Centrifuger anvendes ogsaa til Tørring af Vadsketøj og ere da forsynede med en Mængde fine Huller i Cylinderfladen. Naar Centrifugaltrykkene ere bievne stærke nok, til at Vandet Fig. 157.