Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
pendul (Fig. 167). Det bestaar af en Stang, som hen imod
Enderne bærer to mod hinanden vendte Knivsægge, og to
forskydelige Vægte, den ene mellem Knivsæggene, den anden
udenfor. Pendulet kan bringes til at svinge, idet det lægges
med en af de skarpe Ægge paa et haardt Underlag. Man
flytter Skydevægtene, indtil Svingningstiderne blive de samme,
enten Pendulet svinger paa den ene eller den anden Æg, og
Afstanden mellem disse er da den reducerede Længde. Man
har paa denne Maade fundet, at Tyngden ikke er ens over
hele Jorden, den vokser lidt fra Ækvator hen imod Polerne
og er mindre paa høje Bjærge; derimod er den ens for alle
Legemer, thi man faar samme Resultat, hvilket Materiale man
end anvender til Pendulet. Ved Ækvator er g = 9,7sm, i
Paris 9,8im og hos os 9,8i5m eller 31,27 Fod. (Se mere
herom § 124).
4. Foucault har i 1851 paavist Jordens Akseomdrej-
ning ved Hjælp af et meget langt og tungt Pendul. Sættes
nemlig et saadant i Svingninger, vil det paa Grund af Iner-
tien vedblive at svinge i samme Plan, medens Jorden drejer
sig nedenunder, saafremt Underlagets Bevægelse og andre
Hindringer ikke faa nogen Indflydelse paa Svingningerne.
Pendulet, der bestaar af en lang tynd Metaltraad, som bærer
en tung Kugle, ophænges derfor paa en Spids; det trækkes
først ud i en Yderstilling og fastholdes ved en tynd Traad,
indtil det hænger fuldkommen roligt; derpaa brændes
Traaden over, og Pendulet begynder sine Svingninger. Paa
denne Maade kan man opnaa, at Svingningerne foregaa
i en Plan, hvilket er -af største Vigtighed, thi hvis Pen-
dulet faar en lille Bevægelse til Siden, vil det udfore en
Art elliptiske Svingninger, hvor Storaksen tilmed efter-
liaanden forandrer sin Retning uafhængig af Jordens Drej-
ning. Hvis Bevægelsen nu foregaar, som den skal, i en
Plan, vil det alligevel tage sig ud, som om denne Plan drejer
sig i samme Retning som Solens daglige Bevægelse, idet
Jordens Akseomdrejning foregaar i den modsatte Retning.
For at iagttage Drejningen, forsynes Pendulkuglen forneden
med en Spids, som kan afsætte et Mærke i en lille Vold af