Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
189 pendul (Fig. 167). Det bestaar af en Stang, som hen imod Enderne bærer to mod hinanden vendte Knivsægge, og to forskydelige Vægte, den ene mellem Knivsæggene, den anden udenfor. Pendulet kan bringes til at svinge, idet det lægges med en af de skarpe Ægge paa et haardt Underlag. Man flytter Skydevægtene, indtil Svingningstiderne blive de samme, enten Pendulet svinger paa den ene eller den anden Æg, og Afstanden mellem disse er da den reducerede Længde. Man har paa denne Maade fundet, at Tyngden ikke er ens over hele Jorden, den vokser lidt fra Ækvator hen imod Polerne og er mindre paa høje Bjærge; derimod er den ens for alle Legemer, thi man faar samme Resultat, hvilket Materiale man end anvender til Pendulet. Ved Ækvator er g = 9,7sm, i Paris 9,8im og hos os 9,8i5m eller 31,27 Fod. (Se mere herom § 124). 4. Foucault har i 1851 paavist Jordens Akseomdrej- ning ved Hjælp af et meget langt og tungt Pendul. Sættes nemlig et saadant i Svingninger, vil det paa Grund af Iner- tien vedblive at svinge i samme Plan, medens Jorden drejer sig nedenunder, saafremt Underlagets Bevægelse og andre Hindringer ikke faa nogen Indflydelse paa Svingningerne. Pendulet, der bestaar af en lang tynd Metaltraad, som bærer en tung Kugle, ophænges derfor paa en Spids; det trækkes først ud i en Yderstilling og fastholdes ved en tynd Traad, indtil det hænger fuldkommen roligt; derpaa brændes Traaden over, og Pendulet begynder sine Svingninger. Paa denne Maade kan man opnaa, at Svingningerne foregaa i en Plan, hvilket er -af største Vigtighed, thi hvis Pen- dulet faar en lille Bevægelse til Siden, vil det udfore en Art elliptiske Svingninger, hvor Storaksen tilmed efter- liaanden forandrer sin Retning uafhængig af Jordens Drej- ning. Hvis Bevægelsen nu foregaar, som den skal, i en Plan, vil det alligevel tage sig ud, som om denne Plan drejer sig i samme Retning som Solens daglige Bevægelse, idet Jordens Akseomdrejning foregaar i den modsatte Retning. For at iagttage Drejningen, forsynes Pendulkuglen forneden med en Spids, som kan afsætte et Mærke i en lille Vold af