Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
270 227. Ved Forsøg over Støvfigurer i Ror (§ 153) fik Opfinderen (Kundt) med en og samme Rørlængde 32 Støv- figurer i Luft, 40 i Kulsyre og 9 i Brint. Find heraf de to sidste Luftarters Lydhastighed i Forhold til den i atmosfærisk Luft. Res. 0,8; 8,6. 228. Bevis af Formlen h = |/1,4 at Lydhastigheden vokser omtrent 0,6111 for hver Grads Opvarmning. 229. Lydens Styrke. Da Lyden i Reglen naar Øret gennem Luften, vil dens Styrke væsentlig bero paa, hvor stærkt Luften er sat i Svingninger, og den maales rent fysisk ved den Energi, som trænger ind i Øret. Denne Energi beror først og fremmest paa Lydgiverens Svingninger; jo stærkere disse foregaa, desto kraftigere maa ogsaa Luftsving- ningerne blive. Men det er ogsaa af Betydning, hvor stor en Luftmængde Lydgiveren er i Stand til at sætte i Sving- ninger; en Violinstreng alene giver saaledes kun en meget svag Tone, men anbragt paa Violinen sætter den denne i Medsvingninger, hvorved en langt større Luftmængde bliver paavirket. Naar Energien er gaaet over paa Luften, vil den spredes i alle Retninger, og idet den gaar ud til større og større Flader, vil den paa hvert Sted aftage i Forhold til disse Flader, d. v. s. aftage med Afstandens Kvadrat. Hvis man kan forhindre Lydens Udbredelse til alle Sider, vil man ogsaa bevare dens Styrke. Paa denne Maade virke Talerør; ligeledes Raaberen, der sender Lyden ud i en bestemt Retning. Lydens Styrke beror fremdeles paa Beskaffenheden af den Luft, som omgiver Lydgiveren og først bliver sat i Bevægelse af den. Jo tyndere denne Luft er, desto svagere bliver Lyden. Naar man lader en Spilledaase musicere i et brintfyldt Rum, vil Lyden næsten ikke kunne høres. Noget lignende gælder i den tynde Luft paa høje Bjærge, hvor f. Eks. et Pistolskud lyder en Del svagere end nede i Dalen. Kulden synes at befordre Lydens Rækkevidde; saaledes har man i Polaregnene kunnet føre en Samtale mecl almindelig