Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
272 Lys. Dersom man vender Hulspejlene mod en Dor, kan man ved at dreje denne lien i en passende Stilling kaste Lyden fra det ene Spejl hen paa det andet og derved vise den plane Tilbagekastning. Paa Lydens Tilbagekastning beror Resonansen i store Rum. I Panteons Kældergange i Paris lyder et Slag paa en Tromme som en hel Kanontorden. Tilbagekastningen kan undertiden foregaa saa regelmæssig, at man det ene Sted i Lokalet kan høre, naar man hvisker paa et andet bestemt Sted. Naar de to Punkter ere Brøndpunkter i en elliptisk Hvælving eller Sidevæg, er Fænomenet let at forklare (se Opg- 223), men det er sjældent saa simpelt. Gardiner og bløde Tæpper dæmpe Resonansen og maa derfor helst und- væres i Musikværelser, hvor det gælder om at forstærke Lyden saa meget som muligt. Det er vanskeligt at sige, hvorledes man helst skal ind- rette Bygninger i akustisk Henseende. Man har foreslaaet at give Bagvæggen i Foredragssale en parabolsk Form og anbringe Katedret i Brændpunktet, idet Lydbølgerne da efter Tilbagekastningen gaa lige ind i Salen, saaledes at alle komme til at høre lige godt. (Smign Opg. 224). I Teatre angiver man, at den varme Luftstrøm, som opstiger fra Lamperækken foran Scenen, virker som et blødt Tæppe, der tilbageholder en Del af Lyden, og man kan bekræfte det ved et Forsøg; stiller man nemlig et Lommeur i en saadan Afstand, at man endnu netop kan høre det, saa ophører Lyden, naar man stiller en Blikrende med brændende Spiri- tus op foran. Det er rimeligt, at lignende varme Luftstrømme ude i det fri undertiden kunne formindske Lydens Udbredelse, og man har herved villet forklare, at Lyden kan høres læn- gere bort om Natten end om Dagen. Dersom en mindre Genstand standser Lyden paa sin Vej, ville Bølgerne gaa uden om den, men dersom den er større, vil den kaste en »Skygge«, hvor der bliver mer eller mindre lydløst. Man kan næmt vise det ved at holde et Lommeur i nogen Afstand og skyde en Bog ind mellem det og Øret. Lyden vil da forsvinde i det Øjeblik, Bogen over- skærer Forbindelseslinjen. Ved Rhinfaldet ved Schaffhaussen