Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

281 høre Stødene adskilte og senere som en Rullen. Men naar man derpaa yderligere forøger Forskellen mellem Gaflerne, ville Stødene komme saa hurtigt efter hinanden, at de frem- bringe en Tone. Denne Tone, som König kalder Stød tone (Kombinationstone), er i Begyndelsen meget svag og kan først høres, naar Stødtallet er blevet cr. 64. Forøges Stødtallet, vokser Tonen i Styrke, men taber sig igen, naar Forholdet mellem de oprindelige Toner er blevet omtrent 3/2 eller der- over. Hen imod denne Grændse begynder man at høre en ny Stødtone, hvis Tal ikke længere er Differensen mellem de oprindelige Toners Svingningstal, hvorfor det ofte brugte Ud- tryk Differenstone ikke fuldt ud passer paa Stødtonerne. Stødenes Rullen er ved en vis Hurtighed meget ubehage- lig for Øret, hvorfor to nærliggende Toner altid lyde dishar- monerende. Stødtonen har været kendt længe, da den ofte er meget tydelig, f. Eks. ved Orgler. Man kan frembringe Stød med een Tone alene f. Eks. ved at fløjte en høj Tone mod Fladen af en Bog, medens man hurtigt nærmer den til sig. Man kan da opfatte det, som om Ens Spejlbillede ogsaa fløjter, samtidigt med at det kommer nærmere med den dobbelte Hastighed. Den veks- lende Interferens mellem den faste og den bevægelige Tone frembringer da Stød, som tydeligt kunne høres. Endnu tydeligere gøres Forsøget med en meget høj og kraftigt tonende Stemmegaffel, af dem König fremstiller, som bevæges frem eller tilbage mod en Væg. Gør man Bevæ- gelsen hurtigere og hurtigere, vil Stødtallet vokse, indtil det til sidst bliver saa stort, at Stødene høres som en dyb Tone,. Stødtonen. 162. Klangfarve. Medens Tonernes Højde og Styrke beror paa Svingningernes Antal og Størrelse, saa er det Luftsvingningernes forskellige Form eller den Lov, hvorefter Molekylerne svinge, der bestemmer den forskellige Klang eller Klangfarve, hvorved Klaver, Violin, Horn o. s. v. adskille sig fra hinanden. Dette viser sig navnlig tydeligt, naar Luft- svingningerne optegnes ved Fonavtografen, idet forskellige Klange ville give Bølgelinjer at forskellig Form, skarpkantede,