Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

288 saakaldte Tunge. Fig. 243 viser en saadan Pibe, hvor Luft- kassen er gennemskaaren for at vise det indvendige. Fje- deren passer til et rektangulært Hul i det halvcylindriske Rum, som ses inde i Luftkassen, og som forlænges op i et kegledannet Resonansrør. Fjederen og Luftstrømmen sætte hinanden gensidig i Svingninger, som blive ligetidige paa Grund af Fjederens Elasticitet. Det er ogsaa denne, som bestemmer Tonens Højde, skønt den dog kan forandres noget af Resonansrøret. Ved en forskydelig Metalstang kan man forkorte eller forlænge den svingende Del af Fjederen og saaledes stemme Piben. Tungepiber give i Reglen flere og højere Overtoner end Læbepiberne og have derfor en skar- pere Klang. Ved Hornet frembringes Tonen af Blæserens egne Læber, som tvinges til at svinge i Takt med Hornets Luft- søjle, hvorfor de Toner, som kunne frembringes, forholde sig som Tallene i Talrækken. (Smign Opg. 235.) Opgaver. 284. Hvorledes kan man undersøge Loven for Strenges Svingninger med hosstaaende enstrengede Instrument (Mono- kord)? 235. Ved at blæse stærkere og stærkere i en smal Læbepibe af Længden Zm faas efterhaanden alle de første Toner, som Resonansrøret kan forstærke. Hvor høje ere