Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

290 spærre for Luften, som man gør, naar man skal hoste. Vil man derimod frembringe en Tone, stilles Stemmebaandene A B Fig. 246. saaledes, at der mellem dem kim dannes en fin Spalte, Stemmeridsen. Den ud- strømmende Luft vil da sætte Stemme- baandene i Svingninger og give en Tone, hvis Højde afhænger af Baandenes Stramhed, som gennem Nerverne er underkastet Viljens og Sindsstemningernes Indflydelse. Man kan efterligne denne Tonedan- nelse ved et Rør med en Gummislange paa, som rager lidt udenfor Røret (Fig. 246); trækker man ved A og B, saa der dannes en Spalte derimellem, og blæser Luft igennem, faas en Tone. Vokaltonens Klangfarve, det vil sige Forskellen paa a, e, i o. s. v., beror væsentlig paa den Form og Størrelse, man giver Mundhulen, idet enhver Vokal fremkommer ved en bestemt Stilling af Tunge og Læber. Tonhøjden er derimod uafhængig af Mundstillingerne baade i Sang og i Tale; i sidste Tilfælde vil den navnlig bero paa Sindsstemningerne og paa visse nationale Ejendommeligheder, idet Vokaltonerne i Talen samle sig til en Melodi, der er ejendommelig for hvert Land, men lettest at iagttage hos Udlændinge, da man er saa vant til at høre sin egen. Denne Melodi følger til Dels rent musikalske Regler; har man hort et Musikstykke, taler man sædvanlig bagefter i samme Tonart. Det er imidlertid ikke Melodien alene, som er ejendommelig for Sproget, men ogsaa Toneholdet, det er den forskelllige Maade, hvor- paa (Vokal-) Tonerne ende. Siger man f. Eks. Ordet Træ med den for Dansk meget karakteristiske »Stødbetoning«, da bestaar det ejendomme- lige ved denne Betoning deri, at Vokalen (æ) afbrydes, ved at Stemme- ridsen pludselig lukkes fuldstændig; paa samme Maade afbrydes Vokalen i Ordene Sko, Skoen, Hus, Huset, Stol, Stolen, men ikke i Husene, Stolene o- s. v. I Ordet Du gør man det modsatte, idet den korte Vokal afbrydes, ved at Stemmeridsen pludselig aabnes, hvorved der kommer et lille Pust, som man tydeligt kan se, naar man udtaler saadanne Ord foran et tændt Lys. Medens Munden ved Vokalerne er forholdsvis aaben (mindst ved I, Y, U\ er den ved Konsonanterne enten helt lukket eller næsten, saa at der ved Udaandingen dannes en Støj, S-Lyd, F-Lyd. Denne Kon- sonantstøj er ofte ledsaget af en Tone, saaledes næsten altid ved Næse-