Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

38 23. Gnidningens Nytte. Det vil allerede af Opgaverne ses, at Gnidningsmodstanden spiller en Rolle i det daglige Liv; Ting, som ligge paa en skraa Flade, eller som staa stillede skraat op ad en Mur, kunne ved Hjælp af Gnidningen blive i Hvile; Søm, Skruer og Kiler blive siddende af samme Grund; vævede Sager vilde falde fra hinanden uden Gnidningsmodstand, en- hver Ting, vi holde i Haanden, vilde let glide ud, dersom der ingen Gnidningsmodstand var, omtrent som det er Tilfældet med en Aal. Uden Gnidningsmodstand kunde vi vanskelig staa, som f. Eks. paa glat Is, og aldeles ikke gaa, idet det ene Ben vilde glide tilbage, medens det andet gik frem, og der vilde ikke være nogen som helst Kraft til at føre os frem, dersom al Virkning mellem os og Jorden var normal paa denne; kun naar vi selv kunne trykke skraat ned mod Jorden, kan denne give os et skraat Modtryk. Det skyldes paa samme Maade Gnidningsmodstanden, at Hestene kunne trække en Vogn. Naar et Lokomotiv trækker et Tog, saa skyldes det Gnidningsmodstanden ved Lokomotivets Hjul, at det gaar frem, medens det er fordelagtigst, at alle de øvrige Vogne bevæge sig med saa ringe Modstand som muligt; man kan i Almindelighed sige, at Modstanden ved Lokomotivhjulene maa være større end hele det Træk, Lokomotivet skal udøve, i modsat Fald løbe Hjulene rundt paa Stedet; det förstaas derfor, at tunge Lokomotiver kunne trække længere Tog end lette. - Ligeledes anvendes Gnidningsmodstanden ofte til at over- føre Bevægelsen fra en Maskindel til en anden; naar saaledes 2 Hjul forbindes, ved at en Rem eller et Tov er lagt uden om dem, saa kan det ene faa det andet til at gaa rundt ved Hjælp af Gnidningen; her vil denne nemlig bevirke, at et saa- dant Tov ikke faar samme Spænding overalt, og det er ^ed denne Spændingsforskel i de forskellige Snorstykker, at det ene Hjul kan faa det andet til at bevæge sig. Læggef et Tov flere Gange omkring en fastliggende Valse eller Bjæke, kan Spændingsforskellen vokse overordentlig stærkt, saa et ringe Træk i den ene Ende af Tovet kan holde en mtget tung Byrde, som er fastgjort til den anden Ende. Man an- vender dette til uden Fare at sænke en tung Genstand, :det