Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
52 gennem Vejen r udfører Arbejdet Kr, bliver dens Energi saa meget mindre, men hvis Arbejdet udelukkende har be- staaet i at løfte en Vægt B gennem Højden s, saa har denne Vægt derved faaet sin Energi forøget med B s; da nu Bs = Kr, se vi, at den Energi, Kraften mister, vindes igen i det løftede Legeme, og saa længe dette bliver paa sin Plads, beholder det sin Energi uforandret. Man kan saaledes opspare Energi ved at løfte Legemer. Lad os derefter antage, at Kraftens Arbejde alene har bestaaet i at sætte et Legeme i Bevægelse. Dette bliver der- ved i Stand til selv at udføre Arbejde; hvis det f. Eks. kommer ind paa en ujævn Flade, kan det overvinde Gnidningsmod- standen, eller hvis dets Bevægelse ledes opad, kan det løfte sin egen Vægt. Vi komme senere til at bevise, - at hele det Arbejde, Legemet saaledes kan udrette, igen er lig med det, der oprindelig blev anvendt paa at sætte det i Bevægelse. Har man altsaa dertil anvendt et Arbejde paa 24 Kgm., kan Legemet bevæge sig 8m ind paa en vandret Flade, hvor Gnid- ningsmodstanden er 3 Kilo, eller 12m, hvis Modstanden er 2 Kilo. Hvis Legemet derimod ingen Modstand møder, vil det beholde sin Hastighed uforandret og derfor ogsaa hele sin Energi; man siger da, at denne bevares i Legemet i Form af Bevægelsesenergi. Der er Tilfælde, hvor det ser ud, som om Energien for- svandt, f. Eks. naar den anvendes til at overvinde Gnidnings- modstanden. Man vil dog her finde, at de Legemer, som glide langs ad hinanden, blive opvarmede, og da det er en bekendt Sag, at Varmen kan bruges til at udføre Arbejde, — store Maskiner kunne drives ved ophedet Luft eller Damp —, ser man, at de opvarmede Legemer indeholde Energi. Man har ved mange Forsøg, som ikke her kunne anføres, fundet, at det Arbejde, denne Energi kan udføre, netop er lig det Arbejde, hvorved Varmen fremkom. Energien er altsaa og- saa i dette Tilfælde bevaret med uforandret Størrelse. Hvad vi her have set i nogle enkelte Tilfælde, har man ved Iagt- tagelser og Beregninger fundet gældende i mange andre, saa at man kan betragte det som en almindelig Lov, at enhver Energi, der anvendes til at udføre Arbejde, altid kommer