Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

man i daglig Tale kalder Arbejde, men for ikke at bruge dette Ord i en Betydning, der er forskellig fra den fysiske, ville vi foretrække Ordet Anstræn gelse. Det fordrer altsaa en Anstrængelse baade at sammentrække sine Musklet og at holde dem sammentrukne; men kun i første Tilfælde ud- føres der et ydre Arbejde. Anstrængelsen skyldes fra først af Viljen, som paavirker Musklen gennem Nerven, og denne Viljesanspændelse er baade nødvendig til at sammentrække Musklen og til at vedligeholde Sammentrækningen. Det er dog sandsynligt, at der ikke herved tilføres Musklen nogen væsentlig Energi, men at Nerve virksomheden kun frigør den Energi, som findes opsamlet i Musklen, ligesom man udløser Energien i Krudtet, naar man trækker i Aftrækkeren paa en Bøsse. Lad os antage, at man anvender den samme Energi til at holde en tung Byrde en vis Tid og til at løfte en noget mindre, saa viser det sig, at man i bægge Tilfælde faar en Varmeudvikling i Musklen som Erstatning for den tabte Energi, men da der i sidste Tilfælde er udført et ydre Ar- bejde, bliver Varmeudviklingen mindre i Forhold dertil. (Dette behøver dog ikke at gælde den hele Varmeudvikling i Legemet, da den væsentlig afhænger af Blodomløbet, som forøges ved Arbejde). Ligesom Energien tilføres Dampmaskinen med Kullene, saaledes tilføres den Legemet gennem Føden, hvis Nærings- stoffer optages af Blodet og føres rundt med det til de Steder, hvor der er Brug for dem, eller hvor de skulle op- samles. Naar Musklen har forbrugt sine Næringsstoffer, bliver den træt, og naar hele Beholdningen af Energi er op- brugt, kan end ikke den største Nerveanspændelse faa Musklen til at trække sig sammen. Den maa først udhvile sig, det vil sige samle ny Næring. Ogsaa uden for den organiske Verden kender man saa- danne Kræfter, der ligesom Muskelkraften kun kunne vedlige- holdes ved en stadig Tilførsel af Energi, selv naar Kraften ikke arbejder. Det er saaledes Tilfældet med den Magnet- kraft, man kan frembringe ved at føre en elektrisk Strøm i flere Vindinger omkring et Stykke Jærn (en Elektromagnet); Magnetismen varer kun, saa, længø Strømmen gaai. Dersom