Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

60 en Frastødning, der opstaar mellem Molekylerne indbyrdes,, naar deres Afstande blive mindre end sædvanlig. Disse molekulære Kræfter ville nu, naar et Legeme be- finder sig i naturlig Tilstand og er overladt til sig selv, frembringe en stadig Ligevægtstilstand mellem Legemets Molekyler. Det er sandsynligt, at disse derved ordne sig paa en vis regelmæssig Maade i hvert enkelt Stof; herpaa tyder f. Eks., at en Mængde faste Stoffer udskille sig i bestemte regelmæssige Former, Krystaller, naar man opløser dem og bagefter lader Opløsningsmidlet fordampe; og disse Kry- staller have ofte forskellige fysiske Egenskaber i forskellige Retninger. I mange porøse Legemer som Svampe, Sukker, Klat- papir, findes der tydelige Mellemrum, hvorigennem Luftarter og Vædsker kunne trænge. Som oftest ere disse Mellemrum eller Porer dog saa smaa, at man kun kan se dem middel- bart; man kan blæse gennem et Stykke Brænde, Kvægsølv kan presses gennem Træ, ja ved et stærkt Tryk kan man endog presse Vand igennem Metaller, som f. Eks. Sølv. 37. Formforandring. Naar der paa et Legeme virker ydre Kræfter, ville disse forandre den Ligevægtstilstand, som hidtil var opnaaet ved de molekulære Kræfter alene; de enkelte Mole- kyler ville da forandre deres indbyrdes Stilling, saa at Legemet faar en anden Form. Eftersom denne Forandring er forholdsvis lille eller stor, kalder man Legemerne haarcle eller bløde; fra det haardeste, Diamant, er der jævn Overgang til de blødeste, som Voks, Ler, Smør og lign., og disse- danne atter Overgang til de flydende Legemer, hvor den ringeste ydre Kraft kan forandre Molekylernes Ligevægtstilstand i en meget kendelig Grad. Der er ligeledes megen Forskel paa, hvor store For- andringer Legemerne kunne taale uden at gaa i Stykker. Til de skøreste høre Glas, især naar det er pludselig afkølet (Glastaarer), Svovl, Kandis, Zink ved en bestemt Temperatur o. s. v.; saadanne Legemer kunne pulveriseres; andre som Kautschuck og Læder ere meget seje og kunne taale store Formforandringer. Mange Metaller som Guld,