Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
62 tionen skal gentages. Andre Metaller behandles bedst varme; Smedejærn bliver saaledes i Glødhede saa blødt, at det kan smedes, valses, trækkes osv. Det samme gælder ogsaa andre Stoffer, som Glas, der ved Opvarmning til henimod Smelte- punktet bliver saa sejt og blødt, at det kan klippes og blæses i alle mulige Former, eller rulles ud til Plader (store Glasruder), omtrent som naar man ruller Kagedej. Ved stærke Tryk ville de blødeste Metaller næsten for- holde sig, som om de vare flydende. Naar man saaledes lægger en Blyklump i en Cylinder med et mindre Hul i Bunden, og udøver et stærkt Tryk derpaa med et Stempel, kan man presse Blyet ud som en sammenhængende Straale; og anbringer man midt i Hullet en mindre Prop, saa bliver Blyet presset ud som et langt Rør ligesom Makaroni; Proppen maa selvfølgelig fastgøres ved nogle Tværstænger, som Blyet maa passere, men Metallet lukker sig straks paa den anden Side, saa Røret bliver fuldstændig sammenhængende. 38. Elasticitet. Erfaringen viser, at naar et Legeme paa Grund af ydre Kræfter underkastes en Formforandring, og denne ikke overskrider visse Grændser, saa vil Legemet, naar Kræfterne ophøre at virke, vende tilbage til sin oprindelige Form. Denne Egenskab kaldes Elasticitet, men de forskellige Legemer have den i ulige Grad. Efter sædvanlig Sprogbrug kalder man kun de Legemer elastiske, som taale ret betyde- lige Formforandringer og dog bagefter antage deres oprinde- lige Form, som Kautschuk, Staalfjedre, Elfenben, Fiske- ben osv., medens man plejer at kalde Bly, Ler og lign, uelastiske. Forholdet er dog i Virkeligheden det, at alle Legemer inden for visse Grændser kunne siges at være elastiske, men Grændserne ere undertiden meget snevre. Det er vanskeligt at angive Elasticitetsgrændsen nøjagtigt, da flere Ting have Indflydelse paa den; det kan f. Eks. godt ske, at et Legeme viser sig elastisk, naar de ydre Kræfter virke en kort Tid, medens de samme Kræfter, hvis de virke længe, frembringe en varig Formforandring. Paa Legemernes Elasticitet beror Anvendelsen af Fjedre i Ure, Vogne, Sofaer, Dynamometre, ligeledes Anvendelsen af Kautschukvarer og Propper.