Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
tionen skal gentages. Andre Metaller behandles bedst varme;
Smedejærn bliver saaledes i Glødhede saa blødt, at det kan
smedes, valses, trækkes osv. Det samme gælder ogsaa andre
Stoffer, som Glas, der ved Opvarmning til henimod Smelte-
punktet bliver saa sejt og blødt, at det kan klippes og
blæses i alle mulige Former, eller rulles ud til Plader (store
Glasruder), omtrent som naar man ruller Kagedej.
Ved stærke Tryk ville de blødeste Metaller næsten for-
holde sig, som om de vare flydende. Naar man saaledes
lægger en Blyklump i en Cylinder med et mindre Hul i
Bunden, og udøver et stærkt Tryk derpaa med et Stempel,
kan man presse Blyet ud som en sammenhængende Straale;
og anbringer man midt i Hullet en mindre Prop, saa bliver
Blyet presset ud som et langt Rør ligesom Makaroni; Proppen
maa selvfølgelig fastgøres ved nogle Tværstænger, som Blyet
maa passere, men Metallet lukker sig straks paa den anden
Side, saa Røret bliver fuldstændig sammenhængende.
38. Elasticitet. Erfaringen viser, at naar et Legeme paa
Grund af ydre Kræfter underkastes en Formforandring, og
denne ikke overskrider visse Grændser, saa vil Legemet, naar
Kræfterne ophøre at virke, vende tilbage til sin oprindelige Form.
Denne Egenskab kaldes Elasticitet, men de forskellige
Legemer have den i ulige Grad. Efter sædvanlig Sprogbrug
kalder man kun de Legemer elastiske, som taale ret betyde-
lige Formforandringer og dog bagefter antage deres oprinde-
lige Form, som Kautschuk, Staalfjedre, Elfenben, Fiske-
ben osv., medens man plejer at kalde Bly, Ler og lign,
uelastiske. Forholdet er dog i Virkeligheden det, at alle
Legemer inden for visse Grændser kunne siges at være
elastiske, men Grændserne ere undertiden meget snevre.
Det er vanskeligt at angive Elasticitetsgrændsen nøjagtigt, da
flere Ting have Indflydelse paa den; det kan f. Eks. godt ske,
at et Legeme viser sig elastisk, naar de ydre Kræfter virke
en kort Tid, medens de samme Kræfter, hvis de virke længe,
frembringe en varig Formforandring.
Paa Legemernes Elasticitet beror Anvendelsen af Fjedre
i Ure, Vogne, Sofaer, Dynamometre, ligeledes Anvendelsen af
Kautschukvarer og Propper.