Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

80 Regel udvider alle Legemer, ville Vægtfylderne være mindre ved højere Varmegrader. Forandringerne ere imidlertid smaa for de faste Legemers Vedkommende, noget større for Væd- skernes. For destilleret Vand har man fundet, at den samme Vægtmængde har sit mindste Rumfang ved 4° G; ifølge Definitionen har dette Vand Vægtfylden 1, ved alle andre Varmegrader er Vægtfylden mindre. For Luftarters Vedkom- mende ere de Forandringer, som Varmegraden frembringer i Vægtfylden, meget betydelige, og da det samme gælder om det Tryk, Luftarterne ere underkastede, maa man ved An- givelse af disses Vægtfylder tilføje, hvilken Varmegrad og hvilket Tryk der menes. Alle Luftarter have meget smaa Vægtfylder; atmosfærisk Luft omtrent 1ln4; eller 0,ooi3; man plejer at udtrykke deres Vægtfylde i Forhold til Brintens, hvis Vægtfylde 0,00009 er den mindste af alle bekendte Stoffers. (Se mere herom § 67 og 70). 52. Flydevægten er et Redskab, som særlig anvendes til Bestemmelse af Legemers Vægtfylde. Den bestaar af en hul Beholder A, som forneden bærer en Fig. 61. lille Skaal og forlænges opad i en meget tynd Stilk, som bærer en anden Skaal; paa Stilken er der et tydeligt Mærke. Flyde- vægtens Rumfang og Vægt ere afpassede saa- ledes, at den svømmer oven paa Vand og synker omtrent til Midten af den tomme Beholder; da den nederste Skaal er særlig tung, holder Apparatet sig lodret. Naar clet skal bruges, bestemmer man først, hvor stor en Vægt Q man maa lægge paa den øverste Skaal, for at Flydevægten kan synke til Mærket paa Stilken. Vil man saa be- stemme Vægtfylden af et lille fast Legeme, kan man bruge Flydevægten selv til at veje Legemet, idet dette lægges paa den øverste Skaal sammen med saa mange Vægtdele q' at Vandet igen staar til Mærket. Vægten er da Q — q. Derefter flyttes Legemet til den underste Skaal, hvorved Flydevægten