Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
84 69. Stilken paa en Flydevægt med uforanderlig Vægt er over det Nulpunkt, hvortil den synker i Vand, inddelt i lige store Grader. Dersom det Rumfang, som svarer til en Grad, er Vioo af det Rumfang, som er under Nulpunktet, hvad er da Vægtfylden af en Vædske, hvori Flydevægten synker til Mærket 25? Res. 4/5. 70. Hvorledes kan man paa en Flydevægt af samme Art finde Forholdet mellem 1 Grads Rumfang og Rumfanget under Nulpunktet? 71. Sammenhængskraft, Vedhængning, Overfladespæn- ding. Skønt Sammenhænget mellem en Vædskes Molekyler er ringe, kan man dog let mærke det f. Eks. ved at lægge en ren Glasplade paa Vand og derefter rive den fra; man mærker herved tydeligt en Modstand, og da Glaspladen bag- efter er befugtet af Vandet, er det netop dettes Sammen- hængskraft, man har overvundet. Dette simple Forsøg viser desuden, at der imellem Glasset og Vandet maa findes en Vedhængning, som er endnu større, siden Vanddelene rives fra hinanden. Ved andre Stoffer, som Glas og Kvægsølv eller fettet Glas og Vand, er Forholdet et andet; gør man nemlig med disse det samme Forsøg, mærker man atter en Modstand, men da Pladerne i disse Tilfælde ikke befugtes, er det Vedhængningen, man overvinder, medens Vædskens Sammenhæng er større end denne. Sammenhænget i Vædskerne maa betragtes som en Til- trækning mellem de mindste Dele. Man forestiller sig det bedst, som Vædskemolekylerne vare nogle smaa elastiske Kugler, forbundne to og to med udspændte elastiske Snore. Derved sammenpresses hele Vædsken, idet Molekylerne klemmes ind mod hinanden. Da Trykket overalt skyldes de gensidige Tiltrækninger mellem Molekylerne, maa det tabe sig ved Vædskens Grændser og kan derfor ikke virke paa Bunden eller Siderne af del Kar, hvori Vædsken findes, og heller ikke paa Legemer, der ere nedsænkede deri. I Vædskehinder fremkommer der paa Grund af Sammen- hængskraften en ejendommelig Spænding, som man lettest