Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

87 Fig. 71. Fig. 72. ning i de forskellige Tilfælde, og derfor ser man, at naar Vedhængningen til Karret har Overhaand, hvad der er Til- fældet med Vand og Glas, saa krummer Vandet sig op langs Glassets Side; men naar Vædskens Sammenhængskraft er den overvejende, som ved Glas og Kvægsølv eller fettet Glas og Vand, saa krummer Vædsken sig nedad og skyr Glasset. 56. Haarrørsvirkning eller Capilaritet. Naar man sætter et fint Rør, et saakaldet Haarrør ned i en Vædske, som befugter det, vil man se Vædsken blive suget et Stykke op i Røret. Paa Grund af Vedhængningen vil Vædsken inde i Røret nemlig stille sig med en hul Over- flade, dersom Røret er saa snevert, at Væd- skens Krumninger ved de modsatte Sider naa hinanden, og .Spændingen i den hule Overflade vil da løfte Vædsken. Jo snævrere Røret er, desto mere hul bliver Overfladen, og desto højere stiger Vædsken (indtil et Par Decimetre). Idet den krumme Flade løfter Vædsken, maa den naturligvis tage fat i Rørets Sider og tynge det lige saa meget ned. (Fig. 71.) Bortset fra det molekulære Tryk, der skyldes Smaadelenes gensidige Tiltrækninger, og som ikke kan virke udadtil, maa, man have atmosfærisk Tryk inde i Røret i Højde med den ydre Overflade. Højere oppe i Røret maa Trykket blive mindre, indtil man naar den hule Overflade. Lige over denne har vi Luftrykket, og Forskellen mellem de to Tryk bæres af Overfladens Spænding. Hvis Haarrøret ikke befugtes, vil Vædsken stille sig med en udbuet Overflade, og Spændingen deri vil trykke Vædsken ned i Røret. (Fig. 72.) Hvorledes Overfladens Form og Højdefor- skellen af Vædsken afhænge af hinanden, kan vises ved Apparatet Fig. 73, der bestaar af 2 forbundne Rør, af hvilke dot ene er et Ha.a.r_ rør. Hælder man Vand i til et vist Punkt a i det vide Rør, stiger det af sig selv til Toppen b i det snevre