Chamberlands Filter Efter Pasteurs System

At et godt og sundt Drikkevand, navnlig under Epidemier, er en væsentlig Betingelse for Bevarelsen af Sundheden, maa betragtes som en Kjendsgjerning, Der foreligger i saa Henseende altfor talrige Tilfælde, i hvilke man har faaet en til Vished grændsende Sandsynlighed for, at Vandet har været Bæreren af Sniitstoffet, til at man tør tvivle derpaa, selv om man — saa vidt mig be- kjendt — endnu ikke experimentelt har godtgjort dette. Slige Forsøg frembyde imidlertid ogsaa saadanne Vanske- ligheder, at man ikke kan tillægge det nogen Betydning, om alle de hidtil udførte ikke liave givet noget positivt Resultat. At Vandet, saaledes som det frembyde? sig til Brug i Naturen, ikke er hvad man i kemisk Forstand forstaar ved Vand, men et saadant, der indeholder faste og luft- formige Stoffer i Opløsning, samt en Mængde faste Par- tikler i Opslemning, er bekjendt nok. Idet Vandet i og , for sig er uskadeligt, maa de skadelige Bestanddele da soges mellem disse Stoffer, livis Art og Mængde variere betydelig med Vandets Oprindelse, Sporgsmaalet bliver nu at afgjore, hvilke af disse - Forureninger der kunne virke skadelig, og vi maa da paa Videnskabens nuværende Standpunkt antage, at disse ere at søge imellem de i Vandet opstemmede Partikler, eller nærmere bestemt blandt de i Vandet forekommende Bakterier. ])e øvrige i Drikkevand forekommende Stoffer: Salte, Luftarter, op- løste organiske Stoffer og, af de opslemmede Partikler, Planterester og Infusjonsdyr, kunne nemlig ikke antages i den ringe Mængde, hvori de forekomme i velsmagende Drikkevand, at have nogen særlig skadelig Indflydelse, ja nogle af dem bidrage endog væsentlig til at give Vandet dets særegne friske Smag. Om nogle af Bak- terierne vides det derimod med Sikkerhed, at de ere Aar- sagen til Sygdomme, og selv om der blandt de i Vandet forekommende Bakterier ikke findes saadanne specifike Sygdomsfermenter, kunne de dog maaske bidrage til Frem- komsten af mindre gavnlige Gjæringer under Fordøjelsen og dermed følgende Forstyrrelse i denne. Det er derfor navnlig paa Bakterierne, at Opmærksomheden maa lien- vendes, naar man skal afgjøre, om et Vand er et godt Drikkevand eller ej. Tidligere nøjedes man veel Vandundersøgelser med en kemisk Analyse, og lagde da ved Bedømmelsen af Vandets Beskaffenhed særlig Vægt paa den tilstedeværende Mængde af saadanne Stoffer (Salpetersyre, Ammoniak, Kulbrinter, Svovlbrinte, org. Stoffer (Iltforbrug), som tyde paa en Forurening af Vandet med Produkter, som hid- røre fra Gjæring og Forraadnelse, Processer, der, som be- kjendt, fremkaldes af Bakterier og lignende Mikroorganismer. Man ansaa da saadant Vand for sundhedsfarligt, som inde- holdt større Mængder af disse Stoffer, og fandt ogsaa i flere Tilfælde Overensstemmelse mellem den saaledes fundne Sammensætning af Vandet og Sundhedstilstanden hos dem, i som node af dette. De Stoffer, som man da sluttede fra, kunne i Følge det oven for sagte ikke betragtes som de । egentlig skadelige Indblandinger, men kunne blot tyde paa, at disse ere eller have været til Stede, thi selve Bakterierne, om de end ere til Stede i meget rigeligt Antal, ville næppe ved deres Masse kunne have nogen Indflydelse paa den kemiske Analyses Udfald. Senere forbandt man den kemiske Analyse med en mikroskopisk Undersøgelse af det Bundfald, som Vandet afsatte ved rolig Henstand i nogen Tid. For at undgaa denne Henstand, under hvilken Antallet af Organismer kunde forøges, har man ogsaa benyttet sig af den Ejen- dommelighed hos Lerjord, at det, naar det udfældes i en \ ædske, river de i denne opslemmede Partikler med ned. Man sætter da til Vandet lidt Allun, fælder dette med Ammoniak, filtrerer det dannede Bundfald af Lerjord fra og behandler det ined en ringe Mængde svag Syre. Lerjorden gaar da i Opløsning, og tilbage blive de i \ andet opslsuiiuocle Partikler, som da undersøges under Mikioskopet. Imidlertid ere saadanne Organismer, som der her er Tale om, meget vanskelige at gjenkjende enkeltvis under Mikroskopet, og navnlig, naar de have været underkastede nævnte Behandling. Denne Forbedring af Vandundersøgelsen kan derfor kun antages i meget grove Træk at give en Forestilling om Mængden af de i Vandet værende Bakterier. Bedre Oplysninger faas, naar man ved »Kulturforsøg« soger at bestemme Antallet af de i Vandet værende Bak- terier. Denne Undersøgelsesmethode, som skyldes dels Franskmanden Miquel, dels Tyskeren Robert Koch, har man først i de senere Aar begyndt almindelig at anvende. I anken, som ligger til Grund for disse Kulturforsøg, er den, at medens de mikroskopiske Organismer i Vandet, skjønt hyppig til Stede i meget stort Antal, som sagt ere meget vanskelige at finde og gjenkjende enkeltvis under Mikroskopet, kan deres Nærværelse let paavises, naar man l.ulei hver enkelt Kim udvikle sig, og saaledes danner Millioner af Individer af samme Slags. Fremgangsmaaden er noget forskjellig, idet man dels 1*