ForsideBøgerKallundborg Kirke

Kallundborg Kirke

Forfatter: Mogens Clemmensen, Vilh. Lorenzen

År: 1922

Forlag: Henrik Koppel

Sted: København

Sider: 62

UDK: st.f. 726.5(489)cle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
sydøstre Hjørne havde hele den vestre Side bevaret. Ved Uns dersøgelsen viste det sig, at de fleste Vinduer var gjort større allerede i Middelalderen, men for Hovedpartens Vedkommens de har det gamle Murværk dog kunnet give Oplysning om Vinduernes Bredder, der har været noget varierende, fra 32— 44 cm i Lysningen, de fleste ca. 40 cm. Vinduernes oprindelige Form er nu overalt gennemført (Fig. 12) og har en Form som vist paa Tavle IX. Lysningen ligger midt i Murtykkelsen og dannes af en Karm af Mursten paa Kant og med Buen foroven, hugget i to Mursten staaende i en stump Vinkel mod hinanden, som det fremgik af Aftryk i Murværket ved et enkelt Vindue i søndre Korsarms Østside (Fig. 13). Smigen i Sider og Bue er ret flad og udvendig har Smigkanten Formsten med et huls stavsagtigt Profil, der virker fint og elegant ”. Buesmigen har været pudset, baade udvendig og indvendig, indtil c. 12 cm fra Buekanten, som almindeligt paa alle samtidige Teglstenss bygninger; ligeledes har Undersmigen overalt staaet pudset. At den pudsede Buesmig har skullet virke æstetisk frems gaar af den oprindelige Maling, idet Buens Puds oprindes lig har staaet hvidkalket, med hvidmalede Fuger i det synlige Buestik og en rødshvid Tungebort i Vederlaget indad mod Kirken (Fig. 14). Man kunde jo med Lethed have ladet Bues smigens Sten staa synlige, saa meget mere, som man ved Hjælp af Murbemalingen kunde have pyntet paa eventuelle Sjusketheder. Tiltrods for at adskillige Vinduer har staaet helt bevaret ins den Restaureringen i 1870, gjorde man dengang Vinduerne baade bredere og betydeligt højere, men lavtsiddende (Fig. 6), og først efter den sidste Restaurering, hvor Vinduerne har faaet deres oprindelige Form, ser man hvor velproportioneres de og velanbragte de er, saavel udvendig som indvendig, hvor Lysvirkningerne i Rummet nu er usædvanlig smukke. Over Portalerne har man ganske naturligt ikke anbragt Vins duer; men heller ikke i Vesttaarnets to skraa Sider mod Vest har der nogensinde været Vinduer, hvilket kunde tyde paa, at der i vestre Korsarm over Indgangen kan have været et Pulpis tur af Træ, paa lignende Maade som det nye Orgelpulpitur er anbragt. — Paa Centralpartiet og Korsarmene (indtil Taarnene) er mus rede Gesimser, bestaaende af 3 Savsnitsskifter, der er uds kragede over hinanden undtagen paa Centralpartiets (Skibets) Østs og Vestside (Fig. 15)10, hvor kun det øverste Skifte er uds kraget paa en Maade der synes at vise, at man har været inde paa Tanken om her at opføre Gavle, som østre og vestre Korss flojs Tage i saa Fald maatte udgaa fra. I Savsnitsskifterne er med visse regelmæssige Mellemrum anbragt sortbrændte Sten, vel sagtens som Prydelse. Gesimserne er uden Tvivl de oprins delige, men enkelte Steder fornyede i 1870 “. Tagene over Centralpartiet og Korsarmene er nu dækkede med sortglasserede Tagsten, men har oprindelig, ligesom alle Taarnspirene været dækkede med Bly, som det fremgaar af Fund af smeltet Bly, der ved Brand er løbet ned paa Hvæl? vingerne12 og langs Murene i den oprindelige Vindeltrappe, der blev kompakt tilmuret allerede i Middelalderen. Gesimsen er fælles for Korsarme og Centralpartiet, hvis Tagflader løber op mod Midttaarnet med Grater i Hjørnerne, medens Korsarmes nes Saddeltage løber ud imod de fire Ydertaarne. — Fig. 14. Vindue i Koret. — Window in thc choir. that in the west transept, above the entrance, wooden gals lery pews were placed in the same way as the organsloft is placed tosday. In the central section and the transepts (as far as the towers) are bricked cornices, consisting of 3 sawsnotched courses, corbelled above each other, except on the east and west side of the central section (the nave), where only the upper course is corbelled (Fig. 15)10 and in a way which seems to indicate that it was the intention at this point to build a gable from which the roofs of the east and west transepts could extend. Black bricks are introduced, very evidently as decoration, at regular intervals in the sawsnotch courses. The courses are without doubt original, but were repaired here and therc in 1870 “. The roofs above the central section and the transepts are now covered with black glazed tiles, but were originally, like all the spires of the towers, covered with lead, as is proved by finding melted lead, which during a fire ran down the vaultings 12 and along the walls of the original winding stair« case which was compactly bricked up during the Middle Ages. The cornice is common fer the trans septs and central section, whose roofssurfaces run up toward the central tower with arrises at the corners, while the spamroofs of the transepts run out toward the four outer towers.— 13