Kallundborg Kirke

struktive, idet deres tre Sider ind mod Centralpartiet er op= førte direkte oven paa Korsarmenes Tøndehvælvinger, efter at disse har været berappede paa Oversiden, og uden at der over dem er opført nogen Aflastningsbue, saaledes at næsten hele Vægten af hvert Taarns tre Sider hviler paa den kun een Sten tykke Hvælving, tilmed lige over Vinduerne i Korsarme' nes Langsider, hvor Murene er svagest. Havde Taarnene fra først af været paatænkte, vilde man sikkert paa en eller anden Maade have sørget for indvendige Pilastre og Buer til at bære den Del af Taarnene, som gaar ind over Hvælvingerne og ud« øver et stærkt Pres paa dem. Endelig viser altsaa, som før nævnt, Murværket i Taarnene, at disse en Overgang kun har staaet i Højde med Skibets og Korsarmenes Mure, ligesom det mærkelige førnævnte Forhold ved Vestportalen, som man først har tænkt sig uden Fremspring, kan forklares ved at man først under Arbejdet har besluttet sig til at rejse Taarnene paa Korsarmene og derfor fandt det nødvendigt at ændre den halvt færdige Portal, saaledes at den fik Fremspring, der kun« de tjene som Stræbepille. Naturligvis kan man ogsaa af andre Grunde have faaet Lyst til at give Portalerne Fremspring. Mo« tivet er benyttet f. Eks. til den næsten samtidige Portal paa nordre Korsarm paa Ringsted Kirke og er i det hele alminde« ligt paa samtidige italienske Kirker, der har været Forbilleder for vore romanske Teglstenskirker. Men det er næppe tilfæL digt, at Portalen i søndre Korsarm, der maa være den først op« førte af Kirkens Portaler, er uden noget Fremspring, og heller ikke af praktiske Grunde behøver det, fordi der ikke er noget Taarn over den. De fire Ydertaarne er over Hvælvingerne inddelt i tre Stok« værk, hvoraf de to nederste kun er forsynede med smalle Glugger af Form som Skydeskaar, udvendig vandret afslutte« de foroven og indvendig med stærkt skraanende Smige i Sider og foroven i Rundbuen (Pl. IV). Hvert Stokværk har tre Glug« ger, vendende mod Verdenshjørnerne, men ikke ind mod Midttaarnet. Til de samme Verdenshjørner er i hvert Taarns øverste Stokværk tre Lysaabninger, der ligesom i Midttaar« net bestaar af en muret Søjle med to mindre Rundbuer og derover en stor Rundbue; paa de Aabninger, som har be« varet deres oprindelige Form, udgør Aabningen en halvcir« kelformet Niche med en Halvkuppel foroven bag Søjlen og dens to Buer og i Nichens Bund sidder en høj smal Glug med Sidesmige og Bue ind mod Taarnrummet (Pl. IX, for« neden). Senere i Tiden, rimeligvis allerede i Middelalderen, er i østre og nordre Taarn anbragt Klokker i øverste Stok« værk, og derfor er Aabnin« Fig. 18. Søjlevindue. — Columned window. gerne udvidede i deres fulde ydre Størrelse. Siden Restau« reringen i 1870 er alle Vin« duessøjlerne af Cement, men i Høyens Dagbog fra 1832 findes en Tegning (Fig. 18) af et af de oprindelige Søjlevin« duer, hvor Søjleskaft og Ka« pitæl er vist af Munkesten,me« dens Basen synes at være af huggen Sten, antagelig Granit. Kapitælet er rundt med to run« Fig. 17. Kirken før 1827; efter en gammel Opmaalingstegning. — The church prior to 1827; from an old drawing. very common in Italian churches which have served as pro« totypes for our Romanesque brick churches. However it is hardly due to chance that the entrance in the soutli transept, which must have been the entrance of the first built church, has no projection, nor do practical purposes require it, for no tower rests above it. The four exterior towers are divided above the vaultings into three storeys, of which the two lower ones are supplied with narrow openings shaped like loopholes, finished on the top on the outside horizontally, on the inside by sharp bevels along the sides and a round heading (Pl. IV). Each storey has three openings facing respectively north, south, west and east but none toward the central tower. Facing the same directions in the upper storey of each tower are three openings, which like windows of the central tower, consist of a brick column from which spring two small rounded arches and which in turn support a larger rounded arch, the heading of the opening. Those windows which have re« tained their original appearance form a semi«circular niche with a large half«dome above behind the column with its two arches, while at the back of the niche is a high narrow pier« cing with bevelled edges and an arch toward the interior of the tower (Pl. IX, below). Later on, presumably during the Middle Ages, bells were placed in the upper storey of the east and north towers, so we find the windows here enlarged to the full size of their outside dimensions. Since the restora« tion of 1870 the columns of all the windows are of cement, but in Høyen’s diary from 1832 is a sketch of one of the ori« ginal columned windows, showing that the shaft of the co« lumn and the capital were of monk bricks (Fig. 18), while 15