Kallundborg Kirke
Forfatter: Mogens Clemmensen, Vilh. Lorenzen
År: 1922
Forlag: Henrik Koppel
Sted: København
Sider: 62
UDK: st.f. 726.5(489)cle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
kalkede paa Undersiden indtil en halv Sten fra Kanten. Ind
mod Skibet har Buen en Halvstensfals som Fortsættelse af den
ene Fals mellem Pilastrene. Det ret komplicerede System af
Pilastre, Halvsøjler og Halvstensfalse er saaledes konsekvent
gennemført; kun den Pilaster, hvorpaa Halvsøjlerne er anbragt,
slutter foroven uden konstruktiv Mening, da den er for bred i
Forhold til Granitsøjlernes Kapitæler, det eneste Punkt, hvor
den betænksomme Bygmester synes at have forregnet sig; for«
øvrigt en Forregning som der findes utallige Eksempler paa
i Datidens Bygningskunst. Meget virkningsfuld er Maaden,
hvorpaa alle Gjordbuernes røde Kanter tegner sig mod det
hvide og ligesom fremhæver Bygningens Konstruktion (Fig. 19).
Tilslut skal omtales Vindeltrappen i Skibets sydøstre Hjør«
ne. Allerede i Middelalderen synes den at være borthugget,
hvor den sprang frem inde i Kirkerummet og samtidig blev
den inde i Muren kompakt tilmuret. Tilmuringen er sandsyn«
ligvis sket, da Sakristiets øvre Etage i gotisk Tid blev paabyg«
get, saa man, som nu, fik Adgang derfra til Kirkens Tagrum
og Taarne. Foruden det firkantede Fundament og de under
Gulvet bevarede Skifter, var Dørfalsen i Muren bevaret; des«
uden stod den runde Vindelsøjle, alle Trin og den snoede
Tøndehvælving med oprindelig Puds ualmindelig velbevaret
inde i Murtykkelsen; der var saaledes ingen Vanskelighed ved
at supplere den manglende mindre Del af Vindeltrappen. Og«
saa de smalle Glugger med indvendig Smig var bevarede, og
tydelige Aftryk i Murværket viste, at Gluggerne indad havde
været overdækkede med ca. 2 cm tykke Egebrædder. Trappen
udmunder over Skibets Hvælvinger. —
I Jordfylden fandtes under det nye Gulv enkelte Gulvfliser
af Brændtler, 12 X 12 cm og 2A cm tykke, med grøn og gul«
brun og hvid Glasur; enkelte havde en dyb Ridse efter Diago«
nalen, saa de let kunde deles til to trekantede Fliser, hvilket
viser, at de har været lagt i Mønster eller ligget diagonalt i
Kummet. Miserne er antagelig ikke de oprindelige, men tidlig
gotiske. Ved sidste Restaurering blev Gulvet i Kirken lagt
med grønne og brune Fliser som de gamle. —
Gaar man fra Vindeltrappen op over Skibets Hvælvinger,
kan man komme til alle Taarnene, idet disse har rundbuede
Døre, med Halvstensstik og omløbende Fladskifte, ind til Ski«
bets Tagrum. Ind mod Taarnrummet har Dørene skraa Smige
i Sider og Bue, men ingen Huller for Stængebom og ingen Re«
ster af Stabeljern; Buesmigen er pudset indtil ca. 12 cm fra
Buekanten, hvilket viser, at Murene, i Modsætning til nu, har
staaet ukalkede. Murværket viser under Kalkningen den op«
rindelige Rødmaling med hvidt optrukne Fuger, saavel i Taarn«
rummene som ud mod Skibets Tagrum. Bjælkelagene i Taar«
nene er alle nye, fra 1870. Alle Tagværker og Spir er ligeledes
moderne; kun en enkelt »Konge« af Egetræ er bevaret fra et
af de gamle Taarnspir 2i’; den er smukt behandlet med Affas«
ninger og profilerede Fortykkelser som Støtte for Skraastøt«
terne ud mod Spærene. Midttaarnets oprindelige Forhold kan
kun skønnes af den gamle Opmaalingstegning (Fig. 17) og er i
Hovedtrækkene fulgt ved det nye Taarn, der dog har faaet
solide Stræbepiller ud mod Ydermurene for at fordele Taar«
nets Vægt ud paa disse. Det oprindelige Taarns Mure var og«
saa tykkere end det nyes. —
Samtidig med Kirken er dens Døbefont af Granit (Fig. 28).
Fig. 27. Østre Halvsøjlebase. — Base of eastern half«column.
groove between the pilasters. The rather complicated system
of pilasters, semi«columns and half«brick grooves is con«
sistently carried out. Only that pilaster on which the semi«
columns are placed ends on top without constructive inten«
tion for it is too broad in proportion to the capitals of the
granite columns, the only point at which the judicious master«
builder seems to have miscalculated. Of miscalculations of
that nature, however, many an example is to be found in the
architecture of the period. Very effective is the way in which
the red edges of all the transvers arches are outlined against
the white, thus setting off the construction of the church.
(Fig. 19).
Finally mention should be made of the winding stair«case in
the southeast corner of the nave. As early as the Middle Ages
this seems to have been cut away where it projected into the
body of the church and at the same time the part in the wall
was completely bricked up. This probably took place when the
Gothic upper storey, was added to the sacristy, so that then, as
now, admittance was gained from there to the loft and towers of
the church. Inaddition to the square foundation and the courses
beneath the floor, the groove of the door in the wall were
also preserved. The round column about which the staircase
wound, all the steps and the twisted barrel«vaulting with ori«
ginal plaster are remarkably well preserved in the thickness
of the walls. There was no difficulty in supplying the parts of
the staircase which were lacking. The narrow apertures with
inside bevel were preserved, and traces in the wall showed
very plainly that the apertures had been covered on the in«
side with oak beams about 2 cm thick. Tire staircase de«
bouched above the vaultings of the nave.
In the earth beneath the new floor a few floor tiles of burnt
clay 12X12X214 cm with green and yellowish brown and
white glaze were found. A few of them had deep diagonal
markings rendering them easily divisible into two three«cor«
nered tiles, showing that they were laid in patterns or placed
diagonally in the room. The tiles are probably not the original
ones, but early Gothic. Under the last restoration the floor of
the church was laid with green and brown tiles simliar to the
old ones.
If one climbs from the winding staircase up above the
vaultings of the nave it is possible to reach all the towers.
23