Kallundborg Kirke

kalkede paa Undersiden indtil en halv Sten fra Kanten. Ind mod Skibet har Buen en Halvstensfals som Fortsættelse af den ene Fals mellem Pilastrene. Det ret komplicerede System af Pilastre, Halvsøjler og Halvstensfalse er saaledes konsekvent gennemført; kun den Pilaster, hvorpaa Halvsøjlerne er anbragt, slutter foroven uden konstruktiv Mening, da den er for bred i Forhold til Granitsøjlernes Kapitæler, det eneste Punkt, hvor den betænksomme Bygmester synes at have forregnet sig; for« øvrigt en Forregning som der findes utallige Eksempler paa i Datidens Bygningskunst. Meget virkningsfuld er Maaden, hvorpaa alle Gjordbuernes røde Kanter tegner sig mod det hvide og ligesom fremhæver Bygningens Konstruktion (Fig. 19). Tilslut skal omtales Vindeltrappen i Skibets sydøstre Hjør« ne. Allerede i Middelalderen synes den at være borthugget, hvor den sprang frem inde i Kirkerummet og samtidig blev den inde i Muren kompakt tilmuret. Tilmuringen er sandsyn« ligvis sket, da Sakristiets øvre Etage i gotisk Tid blev paabyg« get, saa man, som nu, fik Adgang derfra til Kirkens Tagrum og Taarne. Foruden det firkantede Fundament og de under Gulvet bevarede Skifter, var Dørfalsen i Muren bevaret; des« uden stod den runde Vindelsøjle, alle Trin og den snoede Tøndehvælving med oprindelig Puds ualmindelig velbevaret inde i Murtykkelsen; der var saaledes ingen Vanskelighed ved at supplere den manglende mindre Del af Vindeltrappen. Og« saa de smalle Glugger med indvendig Smig var bevarede, og tydelige Aftryk i Murværket viste, at Gluggerne indad havde været overdækkede med ca. 2 cm tykke Egebrædder. Trappen udmunder over Skibets Hvælvinger. — I Jordfylden fandtes under det nye Gulv enkelte Gulvfliser af Brændtler, 12 X 12 cm og 2A cm tykke, med grøn og gul« brun og hvid Glasur; enkelte havde en dyb Ridse efter Diago« nalen, saa de let kunde deles til to trekantede Fliser, hvilket viser, at de har været lagt i Mønster eller ligget diagonalt i Kummet. Miserne er antagelig ikke de oprindelige, men tidlig gotiske. Ved sidste Restaurering blev Gulvet i Kirken lagt med grønne og brune Fliser som de gamle. — Gaar man fra Vindeltrappen op over Skibets Hvælvinger, kan man komme til alle Taarnene, idet disse har rundbuede Døre, med Halvstensstik og omløbende Fladskifte, ind til Ski« bets Tagrum. Ind mod Taarnrummet har Dørene skraa Smige i Sider og Bue, men ingen Huller for Stængebom og ingen Re« ster af Stabeljern; Buesmigen er pudset indtil ca. 12 cm fra Buekanten, hvilket viser, at Murene, i Modsætning til nu, har staaet ukalkede. Murværket viser under Kalkningen den op« rindelige Rødmaling med hvidt optrukne Fuger, saavel i Taarn« rummene som ud mod Skibets Tagrum. Bjælkelagene i Taar« nene er alle nye, fra 1870. Alle Tagværker og Spir er ligeledes moderne; kun en enkelt »Konge« af Egetræ er bevaret fra et af de gamle Taarnspir 2i’; den er smukt behandlet med Affas« ninger og profilerede Fortykkelser som Støtte for Skraastøt« terne ud mod Spærene. Midttaarnets oprindelige Forhold kan kun skønnes af den gamle Opmaalingstegning (Fig. 17) og er i Hovedtrækkene fulgt ved det nye Taarn, der dog har faaet solide Stræbepiller ud mod Ydermurene for at fordele Taar« nets Vægt ud paa disse. Det oprindelige Taarns Mure var og« saa tykkere end det nyes. — Samtidig med Kirken er dens Døbefont af Granit (Fig. 28). Fig. 27. Østre Halvsøjlebase. — Base of eastern half«column. groove between the pilasters. The rather complicated system of pilasters, semi«columns and half«brick grooves is con« sistently carried out. Only that pilaster on which the semi« columns are placed ends on top without constructive inten« tion for it is too broad in proportion to the capitals of the granite columns, the only point at which the judicious master« builder seems to have miscalculated. Of miscalculations of that nature, however, many an example is to be found in the architecture of the period. Very effective is the way in which the red edges of all the transvers arches are outlined against the white, thus setting off the construction of the church. (Fig. 19). Finally mention should be made of the winding stair«case in the southeast corner of the nave. As early as the Middle Ages this seems to have been cut away where it projected into the body of the church and at the same time the part in the wall was completely bricked up. This probably took place when the Gothic upper storey, was added to the sacristy, so that then, as now, admittance was gained from there to the loft and towers of the church. Inaddition to the square foundation and the courses beneath the floor, the groove of the door in the wall were also preserved. The round column about which the staircase wound, all the steps and the twisted barrel«vaulting with ori« ginal plaster are remarkably well preserved in the thickness of the walls. There was no difficulty in supplying the parts of the staircase which were lacking. The narrow apertures with inside bevel were preserved, and traces in the wall showed very plainly that the apertures had been covered on the in« side with oak beams about 2 cm thick. Tire staircase de« bouched above the vaultings of the nave. In the earth beneath the new floor a few floor tiles of burnt clay 12X12X214 cm with green and yellowish brown and white glaze were found. A few of them had deep diagonal markings rendering them easily divisible into two three«cor« nered tiles, showing that they were laid in patterns or placed diagonally in the room. The tiles are probably not the original ones, but early Gothic. Under the last restoration the floor of the church was laid with green and brown tiles simliar to the old ones. If one climbs from the winding staircase up above the vaultings of the nave it is possible to reach all the towers. 23