Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893

102 G. F. HETSCH. ligere Forhold bragt tilveje, men et saadant kom aldrig. Ud- viklingen gik i anden Retning, der opstod andre storre eller mindre Skoler for enkelte Fag, som Haandværkerne hellere besøgte. To af Akademiets Elever, C. Christensen og J. H. Klee, ønskede i 1824 at oprette en Tegneskole for Haandværkere og søgte Akademiets Anbefaling. De fik den imidlertid ikke, og Skolen kom næppe i Gang. Men i 1829 oprettede Hof- Guldsmed J. B. Dalhoff en af den Reiersenske Fond støttet Sondags-Undervisning for Guldsmede, og i 1831 stiftede Maler- mester C. C. Tilly en Malerskole, ligesom Tømmermester C. G. Hilttmann samtidig holdt en meget besøgt Skole for Tøm- mertegning og Modelbygning (»Modellering«). Der var ogsaa endog flere Skoler for Snedkere. 1827 dreves en saadan af Finerskærer Petersen, og i 1857 stiftede J. Lasenius Kiamp »Foreningen af Snedkere til Kundskabers Fremme i Profes- sionens Theori«, hvis væsentlige Opgave blev Opretholdelsen af en Snedker-Tegneskole. Tiden fordrede efterhaanden Andet og Mere af Haand- værkeren, end Akademiet kunde og vilde paatage sig at lære ham. I 1840 skriver Den polytekniske Læreanstalt til det, om de ikke i Forening skulde nedsætte en Komite til Overvejelse af, hvorledes Uddannelsen i videnskabelig Bygningsteknik bedst kunde fremmes, og Læreanstalten havde alt tidligere gjort den Erfaring, at Maskintegningen og dens Behov laa Hetsch for fjærnt, til at han med Virkning kunde have Indseende der- med. Han beholdt da ogsaa kun »Overledelsen«, medens polyteknisk Kandidat C. G. Hummel, der var oplært i Tegning paa Holmens Modelskole, blev den, der kom til at »sætte Under-