Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893

FAGENES HOLDNING. IOI Snedkerlavet i 1820 indleverede Svendetegninger vare alle saa maadelige, nogle rent ud uantagelige, at Akademiet fandt det rigtigt at paatale det, bl. A. indskærpes det Oldermanden, at Lærlingene maa henvises til smagfulde Mønstre. 1821 kom det frem, at det var Skik blandt Gjørtlerne, at Tegningen til deres Mesterstykker forfærdigedes af »fremmede« Hænder, hvorpaa en Billedhugger skar de nødvendige Modeller; 1830 fordrer Akademiet, at Guldsmedelavets Oldermand med Strenghed skal paase, at Tegningerne til Mesterstykkerne udføres under hans eget Tilsyn, og 1835 har det stærk Formodning om, at samtlige fra Kobbersmedlærlingene indsendte Tegninger ikke alene vare gjennemtegnede den ene efter den anden, men vistnok alle tegnede med samme Haand. Det var alt Andet end heldige Forhold, der vel væsentlig skrev sig fra, at Akademiet trods fremkomne Antydninger ikke havde stræbt efter at gjore Haandværkerundervisningen til en Fagundervisning. Først i 1832 beskjæftiger det sig med om muligt at faa Haandværkslærlingenes Oprykning ordnet fagvis, men i dette og det følgende Aar havde man ogsaa — sikkert for første Gang — skaffet sig officiel Kundskab om, hvor mange af Akademiets Elever der henhørte til de forskjellige Fag. Det viste sig da, at af de ca. 400 Lærlinge, som besøgte Akademiet, var Halvdelen Malerlærlinge, medens der (1832) kun var 54 Murer- og Stenhuggerlærlinge, 52 Tømmerlær- linge, 24 Snedkerlærlinge, 13 Smedelærlinge, 7 Guldsmede- lærlinge, 5 Gjørtlerlærlinge, 4 Lærlinge fra Porcellænsfabriken o. s. v. Det vedtoges overfor disse strax saa forunderlige Oplys- ninger, at Akademiet skulde stræbe efter at faa et lige-