Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893
Forfatter: C. Nyrop
År: 1893
Forlag: Nielsen & Lydiche.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000048
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
G. F. HETSCH.
100
... P, ‘
Rolle. Efter at al Undervisning ved Akademiet efter Regle-
mentet af 1771 havde været gratis, paabød Fundatsen af 1814,
at Alle, »som have Evne dertil«, skulde erlægge en billig og
taalig Betaling, men Haandværkslærlingene havde — selvfølge-
lig — som Regel ikke Evne. De gik derfor paa faa Und-
tagelser nær gratis, men fra 1842 blev der normeret en fast
Betaling, 4 Rd. Kvartalet, der for Haand værkslærlinge ned-
sattes til 2 Rd. Og i fuld Forstaaelse af Haandværkerunder-
visningen som en Hæmsko for det søgte Akademiet paa denne
Tid mere end een Gang at faa Elementarundervisningen lagt
udenfor Akademiet, men uden at det lykkedes.
Akademidrengene vare vilde og forsorne som for. De
havde nu bl. A. deres »evige Spænd« med Æblekonen, der
sad ved de sammenlænkede Stene udenfor det kongelige
Teater, ikke at tale om at de begyndte at ryge Cigar! Den
18. November 1839 bleve to af dem bortviste paa en Uge,
»fordi de omgikkes uforsvarligen med Ild paa Trapperne«.
Og Lavene stod stadig for en stor Del uforstaaende overfor
den Undervisning, som Akademiet tilbød dem.
Guldsmedelavets Oldermand oplyser 1824, at der »endnu«
er nogle gamle Svende, som ikke have lært Tegning og føl-
gelig, naar de skulle være Mestere, ikke ville være i Stand
til at udføre Tegningen til deres Mesterstykker. Drejerlavet
andrager i 1827 om, at Akademiet vilde bestemme en Tegning,
som for bestandig kunde være til Brug ved Svendestykkernes
Forfærdigelse, da det er imod Interessenternes Tarv at lade
deres Drenge besøge Akademiet og derved forsømme nogle
Arbejdstimer, der kunde være dem langt nyttigere, og i andre
Lav vare Forholdene til sine Tider ikke meget bedre. 31 fra