Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893

Q ■ r 4 jwckh r c Il6 J. LASENIUS KRAMP. kerne selv«. De ønskede, at den maatte finde Efterlignelse hos andre Haandværkere, ti »just fordi den var afpasset efter Haandværkets Tarv og lededes med storre Kyndighed til Faget end det var muligt at tænke i nogen anden Undervis- ningsanstalt«, maatte den kunne bringe rige Frugter. Hetsch og Lund overtog en Slags Overtilsyn med Skolen. Den nye Kurs lyses loyalt i Kuld og Kjon af den ældre, og naar vi nu skulle gaa over til Det tekniske Institut, er her endnu kun at tilfdje, at var det en trykket Tid for Snedker- lavet, da Kramp fremtraadte, synes Lavet nu at have arbejdet sig frem, men for Kramp personlig var Udviklingen snarere gaaet i modsat Retning. Det tekniske Instituts Oprettelse var for ham ikke alene Opfyldelsen af et længe næret Ønske, men Sporgsmaalet om en Livsstilling. tioner og Sammenføjninger; 4. Ornament- og elementær Arkitektur- Tegning; 5. Møbeltegning i videste Udstrækning med detaljerede Ar- bejdstegninger af virkelig Størrelse; 6. Tegning af alt til Bygningsfaget henhørende Snedkerarbejde saasom Vinduer, Dore, Panelværk, Parket- gulve, Dekoration af Værelser, Butiker etc. etc. — B. Modellering af forskjellige Gjenstande. — C. Kvadrat- og Kubikregning, Overslags Af- fattelse især for Bygningsarbejde.« il