Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893
Forfatter: C. Nyrop
År: 1893
Forlag: Nielsen & Lydiche.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000048
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KRAMP UDGAAR AF BESTYRELSEN.
137
12. Februar afgjordes Sagen: »Kontrakt fremlagdes for Inspek-
tøren, hvortil var valgt medundertegnede Lasenius Kramp.
Denne Kontrakt forsynedes paa behørig Maade med gjen-
sidige Underskrifter. Som Følge heraf udtræder Inspektøren
af Bestyrelsen.«
Nu blev Kammerraad C. F. Ohsten, Kontorchef i Kom-
mercekollegiets Kolonial- og Handelsfag, Medlem af Bestyrelsen
i den ledige Plads. Den 20. Februar valgtes han til dens
Sekretær, og samtidig traadte Snedkermester A. D. Andersen
frem som Bestyrelsens Leder, idet det overdroges ham »at
foranstalte de fornødne Sammenkomster samt at dirigere
Møderne«. Efter Alt at domme staa vi her overfor den
anden Ærgjerrighed, der ikke vilde lade sig stille i Skygge af
Kramp, og som nu tilsyneladende havde slaaet ham. Hvad
hjalp det, at Kramp i 1840 havde sunget til hans Pris ved
hans Gjenvalg til Oldermand i Snedkerlavet; hvad hjalp det,
at han troede at kjende ham fra Samarbejdet i Snedkernes
Tegneforening og Haandværkerforeningen; hvortil havde i det
Hele hans selvstændige Valg af Medarbejdere ført ham?
Kampen tor dog ikke betragtes som en blot personlig
Fejde. Der var ogsaa en dybere Grund. Selvfølgelig vakte
Kramps tidt sikkert noget overlegne Optræden en Uvilje, som
rettedes mod ham personlig, men Lavsmændene, der oftere,
baade direkte og indirekte, havde hørt, at de ikke sad inde
med den fornødne Dannelse, synes ligesom at have længtes
efter at vise, at de godt uden ham kunde udføre, hvad der
skulde udføres. Ganske det Samme skete i Tegneforeningen og
Haandværkerforeningen. I den første ser han sig en Gang i
1840 pludselig sat udenfor Bestyrelsen, Stemmerne faldt