Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893

HAANDVÆRKERFORENINGEN SEJRER. 169 or Bestyrelsen, der ønskede Sagen fremmet, havde han diri- geret de sidste afgjorende Generalforsamlinger. De paa Mødet trufne Valg havde skuffet ham, og i nogle efterladte Op- tegnelser giver han en Forklaring. Med Tanken henvendt paa Generalforsamlingen den 14. Marts siger han: »Kramp havde sorget for, at kun jeg [og Øst] blev gjenvalgt, og at de øvrige Pladser bleve besatte af hans Venner i Haandværkerforeningen, med hvem jeg ikke troede at kunne samarbejde«. Og denne Bemærkning er meget naturlig. Frederiksen, der havde arbejdet stærkt for Næringslovens Gjennemførelse, hilstes næppe med Glæde af Håndværkerforeningens Mænd, der ligesaa kraftigt fra deres Side havde kæmpet for Lavs- væsenets Bevaring. Det er kun mærkeligt, at det gode For- hold mellem ham og Kramp var vedblevet saa længe, ti Kramp hørte absolut hjemme i Haandværkerforeningen og var vel den væsentligste Leder af hvad her foretoges. Det var sikkert fra den, at Armeen, der paa den sidste General- forsamling stod saa haardt imod den nye Tingenes Tilstand, kom tilstede; — men Kramp kunde forøvrigt nu ogsaa anden- steds se en Armée voxe op under sin Fane, en Armée, der dog kun indirekte kunde støtte hans Stilling i Institutet. 1847 henvendte Bestyrelsen for Borger- og Haandværker- foreningen i Kjøge sig til det tekniske Selskab. Den var stiftet i Januar s. A. og havde den 9. Maj aabnet en Søndags- skole, til hvis rette Ledelse den ønskede Hjælp og Vejledning. Dette blev grebet med Glæde. Kramp tog selv til Kjøge, ja skaffede Foreningen Understøttelse fra den Reiersenske Fond, og paa lignende Maade stillede man sig i 1851 overfor en Tegneskole i Aalborg. Ja disse to Skoler kaldes i Indberet-