Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893

 HUMMEL OG HETSCH. I83 trække sig tilbage, idet han paa sin beskedne Maade skriver: »Jeg indser, at Institutets Virksomhed er bleven storre, end at jeg skulde kunne bestride denne Post, der, naar den skal besørges med al den Omhu, som det store Instituts Formaal kræver, vil fordre mere Tidsanvendelse og flere friske Kræfter, end jeg f. T. er istand til at ofre den«. Men desuagtet blev han, selvfølgelig ;efter sine Kollegers kraftige Anmodning, til sin Død, der indtraf den 21. Avgust 1872. Han faldt saa at sige paa sin Post. — Hummel kunde være kantet og kort i sin Optræden, men hans dybe Gemyt blev langtfra uden Vid- nesbyrd. Han overraskede særdeles ofte ved stille at have gjort Meget for Andre og altid Mere, end de Paagjældende kunde vente eller haabe. Men derfor fulgte ogsaa Manges Taknemlighed ham til Graven. Ved Hummels Død stod kun eet af de fem Bestyrelses- medlemmer tilbage, der tiltraadte i 1859, nemlig Tømmer- mester H. Kayser, der overtog Formandspladsen efter ham. Kobbersmed J. F. Fugmann var alt død i Januar 1862, Hetsch i September 1864 og Professor J. H. Nebelong i Marts 1871. Som naturligt er, mindedes af disse navnlig Hetsch. Efter en kort Omtale af hans almindelige Betydning hedder det i den vedkommende Aarsberetning: »I det tekniske Institut var han en Række af Aar Undervisningsdirektør og senere et virksomt Medlem af Bestyrelsen; de Mange, som dér have søgt deres Undervisning, ville mindes den Utrættelighed, med hvilken han stadigt gjennemgik Institutets Klasser, snart opmuntrende, snart dadlende, og altid med aabent Oje for ethvert frem- spirende Talent. Hans sidste Gjerning her bestod i, at han