Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893

VI. FORHOLD TIL KUNSTEN. Der er en Færdighed, som har særlig Betydning for en Række Haandværkere, og det er Tegnefærdighed. Vi høre da ogsaa, at de tre bekjendte Niirnberg-Mestere, Metalstøberen Peter Vischer, Stenhuggeren Adam Kraft og Kobbersmeden Sebastian Lindenast, der vare opvoxede sammen, endnu i deres Alderdom hver Helligdag mødtes for at øve sig i Teg- ning, »som om de vare Læredrenge«. Og ovenfor er det nævnt, at Peter Vischers Søn Hermann fra en Rejse i Italien hjembragte »viel ktinstliche Ding, die er aufgerisseir und gemacht hat, welches seinem alten Vater wolgefiel und seinen Briidern zu grosser Ubung kam«. Det 16de Aarhundredes Haandværkere kunde tegne, ligesom de kunde forstaa en Tegning. De gamle Niirnberg-Mestere øvede sig, hedder det, »som om de vare Læredrenge«. Tegning har altsaa hørt til Da- tidens Værkstedsuddannelse i Tyskland, og muligvis har det da været ligesaadan her, men sikkert er det kun, at de Kunst- og Modelbøger, som Renæssancen i saa rigt Maal lod frem-