Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

p. 3 i ■ • 110 erkjendes dog endnu for at have videnskabeligt Værd, og han var i alt Fald forud for alle sine Samtidige. Andre have til forskjelhge Tider fremsat Hypotheser, men som ikke have løst Spørgsmaalet og ikke tilfreds- stille nu; i over et Aarhundrede har Kundskaben staaet omtrent paa samme Standpunct, indtil Englænderen Hr. Froude for 15 å 20 Aar siden fremsatte sin Theori om Skibes Bevægelser i Sø, hvilken gaaer ud fra den fundamentale Doctrin, som tidligere er forklaret, at Re- sultanten af det flydende Tryk paa ethvert Punct i Bølgen udøves i Retningen af Normalen paa den trochoidale Overflade eller Laget af lige Tryk, som passerer igjennem Punctet. Theorien er ganske vist ikke endnu fuld- kommen, forsaavidt som den ikke udtrykker alle For- holdene i Problemet — der er endnu blanke Sider at udfylde — men den forklarer Forholdene langt mere tilfredsstillende end nogen tidligere og har i den Tid, siden den opstodr øvet en stor og i en bestemt Retning gaaende Indflydelse paa Skibsconstructionen. Ydermere er Theorien accepteret af de høieste Autoriteter i Con- structionsvidenskaben saavel i England som i andre Lande: Frankrig, Italien o. II. Foruden lir. Froude have andre Videnskabsmænd, hvoriblandt den for faa Aar siden afdøde engelske Prof. Rankine, Franskmændene Emile Bertin, Duhil de Benazé o. ff. bidraget betydeligt til Theoriens fuldkomnere Bearbeidelse og Udvidelse. Et Skib, som flyder i Xand, hvis Overflade er i Bevægelse, er underkastet horizontale og verticale Kræfter eller Tryk, hvis Resultant virker igjennem dets Deplace- mentscenter lodret paa Bølgeoverfladen opefter, ligesom Skibets Vægt virker igjennem dets Gravitetcenter lodret paa. Bølgeoverfladen nedefter; imellem disse ligestore og modsatte Kræfter skal der være Ligevægt, eller rettere, der er en bestandig Bestræbelse efter at tilveiebringe denne Ligevægt. Normalen til Bølgeoverfladen angiver saaledes Skibets Ligevægtstilling og er den Retning,