Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

114 den under Svinget ind imod Normalen arbeider sammen med Inertiemomentet og befordrer Bevægelsen. Naar en lille Flaade, som har en uendelig stor Sta- bilitet og meget ringe Inertiemoment, og hvis naturlige Periode derfor bliver uendelig kort, sammenlignet med Søens, tænkes svømmende imellem Bølgerne — og lad en lille Mast staae perpendiculair i den — saa vil denne Flaades Bevægelser være saa hurtige i Forhold til Bølge- normalens, at den bestandigt vil kunne holde sin Mast i Normalens Retning og paa ethvert Sted holde sit Dæk parallelt med Bølgeoverfladen. Den har kort sagt f kun Bølgebevægelse, men ingen Egenbe- vægelse. Paa Søens TOp Og j jens ])a| \ staaer Masten ver- ticalt, og paa begge Skraaningerne faaer den sin maximum Inclination mod Verticalen. Masten vil vedblive at oscillere gjennem en bestemt Bue, som er lig maximum Bølgeskraaningen paa hver Side af Verticalen. Der er det at bemærke ved denne Oscillation, at Flaaden uophørligt er i Ligevægt, da dens Mast bestandigt følger Normalen paa Søens Overflade, og en paa Flaaden siddende Observator vilde, naar man bandt ham for Øinene, ikke mærke, at han var i Søgang; han vilde troe sig i Stillevand. Han vilde kunne sidde paa en Stol og have en Frokost anrettet foran sig med en Snaps skjænket til Randen, hvoraf ikke eil Draabe vilde spildes. Dette er theoretisk rigtigt, men vilde i Praxis kræve den Forudsætning, at Flaaden var meget lille i Udstræk- ning i Forhold til Bølgen, saa at den kunde betragtes omtrent som et Punct paa denne. Saasnart Flaaden nemlig har nogen Udstrækning, kommer den til at hvile paa forskjellige Inclinationer af Bølgens Skraaning, og den faaer da en lidt rokkende Bevægelse.