Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

den mest yndede Type i den franske FIaade, ved Slut- ningen af forrige Aarhundrede, var Linieskibet le Franklin, der maatte stryge for Nelson i Slaget ved Nilen 1798, og omdøbt, til Canopus vandt det en saadan Popularitet i den engelske FIaade, at Englænderne endnu i 1830—40 byggede efter det; men Canopus og dens Søstre vare ikke de overordentlig stive Skibe, som Bernouilli havde anbefalet — de vare tværtimod kildne Skibe, der behøvede et Par hundrede Tons Ballast for at bære deres Seil. Bernouillis Forslag var imidlertid langtfra grebet af Luften; han havde Ret i Principet. Han vilde sikkre en betydelig Forskjel imellem Skibets og Søens Periode, dog kun i den omvendte Retning af den, man nutildags som oftest tilstræber; men Sagen var, at han kjendte ikke Perioden af de Søer, Skibene havde chance for at møde; han troede feilagtigen, at Søen i Almindelighed havde saa lang Periode, at Skibenes vanskeligt kuride blive den overlegen. Det Skib, han vilde have fremstillet, skulde, hvad Periode angaaer, nærme sig til Prammen, jeg for nylig omtalte; det skulde have en meget kort Periode for at kunne følge Søen og maatte til den Ende have stor Stivhed, i hvilket Raisonnement han havde Ret. Saadanne Skibe existere den Dag idag tilnærmelsesviis i de hollandske Dybsø Fiskerfartøjer fra Scheveningen og Goree, og af Krigsskibe er der de amerikanske Monitorer af Miantonomoh Klassen. To af disse Monitorer have været over Atlanterhavet og i England. Deres Metacenter- høide er 14 feet, naturlige Stillevandsperiode for et heelt eller dobbelt Sving 5.4seCi, Dækkets Høide over Vand- linien 3 feet. Beretningerne lyde, at de havde moderate Bevægelser i høi Sø, og at de kun toge meget lidt Vand over Dækket, (der tales naturligt kun om tværskibs Bevægelser og ikke om Dampning mod Søen) hvilket stemmer godt med Theorien. Naar man som Prammen, hvis Charakteer disse Skibe nærme sig, følger Søens Bevægelser, saa holder man Dækket tilnærmelsesviis