Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

126 af en høi Sø og af denne sættes i stærk Bevægelse, kommer det strax efter i Berøring med den Sø, der har udfyldt Dalen, og hvor Steilheden derfor er meget ringe. En anden Omstændighed, som ligeledes kommer Skibet tilgode, naar det ruller i en svær coperiodisk Sø, er den, at Skibet ikke er fuldkomment isochront, naar Bevægel- serne blive store. De fleste Skibe ere isochrone indtil Inclinationsvinkler af c. 15° til hver Side; for større Inclinationer forstyrres derimod Isochronismen, og, ihvor- vel Afvigelsen derfra som oftest kun er ubetydelig, saa hjælper det dog altid i den rigtige Retning, naar Pe- rioden tiltager for meget store Bevægelser, hvorved Syn- chronismen med Søen ophører. De følgende Over- halinger ville da sandsynligt blive moderatere. Naar et Skib i længere Tid har været udsat for en regelmæssig Sø, vil det sandsynligt have naaet en vis Maximumstørrelse af Overhalinger og udføre sine Oscillationer ikke i sin egen naturlige Periode, men derimod i den mulig derfra forskjellige Bølgeperiode. Skibets og Søens Perioder kunne altsaa være forskjel- lige; men Oscillationerne holde ikke destomindre Skridt med Søen — deres Periode forceres til Lighed med Søens. Saadanne Oscillationer kaldes »forcerede« eller »permanente«, og Skibet kan under disse Omstændig- heder antages at ville staae opret i Bølgedalen og paa Toppen og at naae sine største Inclinationer, naar Maximum-Skraaningen af Bølgen passerer under det. Størrelsen af Oscillationerne, der vil være temmelig con- stant, afhænger da af li Søens Maximum-Skraanings- vinkel og 2) Forholdet imellem Skibets naturlige Stille- vandsperiodc og Søens Periode. Kaldes Søens Maximum-Skraaningsvinkel mod Ilori- zonten 0, Skibets Maximum Inclination mod Verti- calen 0, Søens Halvperiode*) 7’, Skibets do. Ti, saa er ') Da det overalt er llalvperioderne, der indtræde i Formlerne, ville T og Ti i det Efterfølgende altid betyde henholdsviis Søens