Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

140 smaa, at Hr. Froude erklærer dem at være uden Betyd- ning, og de Variationer i 2' (rør2), som blive en Følge deraf, have heller ikke stor Indflydelse paa 7i. For- andringer i m have derimod kjendelig Indvirkning paa 7i, og, som det vil erindres af den metacentriske Evolute, gaae disse Forandringer i den Retning, at m voxer med Oscillationsvinklerne, hvorfor 1\ altsaa skulde aftage, naar disse blive store. Imidlertid er vel som oftest det Modsatte Tilfældet, og Aarsagen maa da søges anden- steds, f. Ex. i Modstanden, der med store Svingninger, som medføre store Hastigheder, maa tiltage betydeligt, saameget mere som endeel deraf er proportionel med Hastighedernes Qvadrat. Stabilitetsmomentet W.m er ogsaa momentane Forandringer underkastet, fordi Vægten er større i Bølgens underste og mindre i dens øverste Halvdeel. Afvigelserne fra Isochronismen ere dog i det Hele ubetydelige og indskrænke sig som oftest til smaa Brøkdele af Seconder. I den upandsrede Fregat In- constant aftager Perioden ved store Overhalinger. 1 »low freeboard« Skibene ere Afvigelserne større end i de høisidede Skibe. Under den foregaaende Betragtning er Skibet over- alt supponeret liggende med Bredsiden til Søen. Naar Cursen bliver skjøns paa Søens Betning, indtræder en Forandring i den indbyrdes Virkning af Søens og Skibets Periode. Antag t. Ex., at et Skib, hvis naturlige Periode erl2ål3seo, gaaer tværs i en Dønning, som har 8 å 9sec Periode, og at det ruller mageligt 4 å 5° til hver Side. Da der Intet er til Hinder for at kaste Batteriet los og lukke Portene op, begynder man sine Øvelser; men af en eller anden Grund bæres der nu 5 å 6 Streger af, saa at Dønningen kommer paa Laaringen; og det kan da hænde, at man skynder sig at lukke sine Porte igjen, fordi Skibet sandsynligt har antaget meget større Rul- lingsbevægelser. Aarsagen hertil er da, at man paa den nye Curs løber bort fra Søen, som nu skal indhente