Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

I J _ -i <• 145 paa synchron Sø, da dennes Længde bliver mere end 8 Gange Skibets Brede. For Skibe med kort Pe- riode kan ft derimod faae Betydning paa synchron Sø. Det er paa Grund af, at Skibet ikke er et Punct i For- hold til Søen, men derimod optager en relativt større eller mindre Plads i denne, at Normalen til den effective Bølgeoverflade kun approximativt angiver Skibets Lige- vægtstilling (see Note Pag. 111). Jo større Søen er i Forhold til Skibet, jo større er Tilnærmelsen. I det Foregaaende er der kun fremhævet de 2 Hovedbetingelser for et Skibs Opførsel i Søen, nemlig det bestaaende Forhold imellem Skibets naturlige Periode og Søens Periode samt Bølgens Steilhed, hvorimod den tredie Hovedfactor Vandets Modstand har været holdt udenfor. Denne Factor spiller imidlertid en saadan Ilolle, at, saafremt den ikke fandtes, vilde ethvert Skib ved Møde med coperiodisk Sø ufeilbarlig efter færre eller flere Bølgers Passage (alt efter deres Steilhed) blive kapseiset. Modstand i en Sø, der er synchron Bølgeimpuls forøge Oscillationernes Forøgelse udtrykker Bølgens Energi som et af denne paa Skibet udrettet man sig nu, naar Bulling begynder, ført, saa vil Bølgeimpulsen ved den første ringe angulaire Hastighed have Overvægt over Modstanden; men, som Oscillationerne paa Grund deraf stadig til- tage i Størrelse, forøges ogsaa Svingningshastig- heden, hvilket fører til en gradviis Forøgelse af Modstanden, indtil et Punct er naaet, hvor den netop balancerer Bølgeimpulsen, og ved dette Punct tiltage Oscillationerne ikke mere i Størrelse, idet hver ny Bølge- impuls, der rammer Skibet, absorberes af Modstanden. Denne fremtræder altsaa her som en Kraft, derbegrænd- ser Bevægelsen. Naar saaledes et Skib tænkes rullende uden i, saa vil enhver Størrelse ; denne og kan betragtes Arbeide. Tænker Modstanden ind- io