Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

151 laber i den ene Retning, hvad man vinder i den anden, og der er ingen absolut Løsning, undtagen naar man ønsker at gjøre 1\ saa lille som mulig ø: naar man vil bygge et Skib som Miantonomoh. Spørgsmaalet har iøvrigt, som sagt, mindre Interesse for Krigsskibe, hvor- imod man i Koflardiskibe, der indtage Ladning, som oftest, idetmindste til en vis Grad, er Herre over Vægtenes Fordeling. Den bedste Fordeling er, naar Skibet hverken er for svært lastet foroven eller forneden, men har sine Hovedvægte nærlig i Vandliniens Niveau og i Nærheden af Diametralplanet. For langskibs Bevægelser er det heldigst at undgaae svære Vægte i Enderne, og Resul- tatet bliver altsaa at samle saa stor en Deel af Vægtene som muligt i Nærheden af Gravitetcentret. Stabilitets- momentet W. m, som staaer i Nævneren af Udtryk 3), er Constructeuren derimod mere Herre over ved Be- stemmelse af Metacenterhøiden m, hvis Størrelse kan varieres indenfor rigelige Grændser, navnlig ved Foran- dringer i Former og undertiden tillige ved Modifica- tioner i Vægtene. Det er saagodtsom udelukkende ved Valget af m, at man bliver Herre over Perioden, og for at faae denne stor, skal m altsaa vælges saa lille som muligt. Der er imidlertid en praktisk Grændse for Re- ductionen af w, begrundet i Fordringen, at Skibet ikke alene skal have tilstrækkelig Stivhed, men ogsaa rigelig Udstrækning af Stabilitet (range of stability)*), især hvis det har Reisninger og Seil, og det er udentvivl kun store og høie Skibe, som laale en yderliggaaende Reduction af Metacenterhøiden. Det maa ikke tabes af Syne, at 7i ved denne Reduction kun tiltager som |/ m i omvendt Forhold, hvorimod Stabiliteten aftager ligefrem, som m reduceres. En Sag, der heller ikke kan lades ude af Betragtning, er, at det flydende Tryks Intensitet ikke er constant under Bevægelse i Sø, hvorfor følgelig Skibets ’) See første Foredrag. (Stabititetscurver).