Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

eftersom denne er forskjellig fra Søens Halvperiode, og for det andet directe, fordi Ti forekommer i Nævneren i anden Potents. Da Inertiemomenterne variere omvendt som Svingningshastighedernes Qvadrat, er det fordeel- agtigt at skaffe h en stor Værdi. Dersom man saaledes kan forøge Halvperioden fra 6sec til 10se°, aftager Skibets Arbeiden i Forholdet som 100 til 36 , hvor den sand- synlige Reduction af 0, som ogsaa vil øve Indflydelse, endda ikke er medregnet. Et Skibs Rolighed afhænger, som anført, foruden af dets Periodes Forhold til Søens, tillige i høi Grad af den Modstand, der udøves imod Bevægelsen. Denne Modstand beroer, afsect fra Slingrekjøle, hovedsagelig paa Skrogets Former og Proportioner. Frictionsmodstanden af- hænger af Bundoverfladens Areal. Den directe Modstand er større, eftersom Skibet er langt, skarpt og dybt med fine Ender og deraf følgende betydeligt Areal af »deadwood«. Da begge disse Arter Modstand ere pro- portionale med Hastighedens Qvadrat, spille de en større Rolle i Skibe med hurtige og store Bevægelser end i roligere Skibe. Den bølgedannende Modstand, der i langsomt rullende Skibe udgjør en større Deel af den totale Modstand end i hurtigt rullende, udøves hoved- sagelig af det Parti af Skroget, som er i Nærheden af Vandlinien, og den beroer paa, at Skibet ved Hulling momentant skal forandre Deplacementets Form. Circulaire Tværsnit, som i Cigarskibet, hvor Deplace- rnentet før og under Krængningen faaer den samme Form, give en minimum Bølgedannelse, og et Skibs Tværsnit skulde derfor ikke nærme sig hertil. Skibets Former under Vandet bestemmes imidlertid i Hoved- sagen af andre Hensyn, saasom Bæreevne, let Seilads og Stabilitet, og derimod ikke af Hensyn til Modstand mod de tværskibs Bevægelser. Hr. Bertin udtaler iøvrigt, at, for at Studiet af Søens Forstyrrelser og af disses Virkninger paa Skibene kan