Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse
Forfatter: C. J.
År: 1879
Forlag: Thiele Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 159
UDK: 699.21
Fire foredrag, holdte i Sølieuteantselskabet i Februar og Marts 1879 af C. J.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Denne Æqvation er meget vigtig, da den sætter os
istand til at bestemme Deplacemcntscentrenes Plads for
alle Inclinationer fra den verticale, og den er Udgangs-
punct for alle Bestemmelser af den statiske og dyna-
miske Stabilitet. Dens første Forekomst er hos Bouguer,
som vel indsaae dens Almindelighed, men dog hoved-
sagelig kun anvendte den ved meget smaa luclina-
tionsvinkler og til Bestemmelse af den saakaldte »meta-
centriske Stabilitet«. Et halvt Aarhundrede senere har
Englænderen Atwood paa denne Æqvation baseret sin
Formel for Skibes Stabilitet ved alle Krængningsvinkler.
Dupin adopterede den ogsaa, og endelig har Canon
Moseley gjort Brug af den til sin Formel for den dyna-
miske Stabilitet. Vanskeligheden ved Æqvationens prak-
tiske Anvendelse bestaaer i, at Momentet af Kilerne v X
gi (j2 skal findes ved Beregning. I Praxis bruger man,
istedenfor at bestemme Beliggenheden af B paa Linien
/?7’, at finde Punctet B’s Bevægelse i Betningen Bi B
perpendiculair paa BM og med det nye Vandlinieplan,
samt i Retningen B B. For den statiske Stabilitet er
det Størrelsen G Z, som har Interesse, og for dennes
Bestemmelse er det kun nødvendigt at finde Bi B . B B
behøves alene til Beregningen af den dynamiske Stabilitet.
Den ovennævnte Æqvation holder for alle Værdier
af Inclinationsvinklen a; men, naar man imidlertid be-
tragter denne Vinkel som meget lille, saa ville de to
Vandlinieplaner ligge meget nær ved hinanden, og, da
Linien gi g* ligger imellem dem, kommer den kun til
at differere uendelig lidt fra Planet JFi L\\ følgelig kan
Linien Bi B, der forener 2 Deplacementscentre, som
ligge hinanden meget nær (consecutive), betragtes
med det initiale Vandlinieplan Wi Li. Man kan fra
denne Stilling tænke sig Skibet dreiet videre igjennem
en meget lille Vinkel «, og for en saadan Forandring i
Inclination fremkommer en ny Retning af Bi B\ saa-
ledes kan skrides videre frem, idet a hvergang forøges