Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

17 et Skib, sum i opreist Stilling er i indifferent Ligevægt, dive stabilt, naar det krænges over. Gives der et. saadant Skib et svagt Stød, saa at det. krænger over, f. Ex. til Styrbord, saa gaaer, som anført, Metacentret op; Stabili- etsmomentet, som derved udvikles, modsætter sig Kræng- ningen og tiltager i Styrke, som denne bliver større, forudsat, at Siødet ikke var saa stærkt, at Skibet drives over sit Maximum, vil Udsvinget til Styrbord efterhaanden standse, og Skibet tvinges nn af Stabilitetsmomentet til- bage mod Ligevægtsstillingen; paa Grund af Inertie Momentet kan Bevægelsen imidlertid ikke standse, naar denne Stilling er naaet; men Skibet vil drives over til Bagbord, hvor det samme vil finde Sted, som und<jr Svinget til Styrbord. Et Skib i indifferent Ligevægt vil saaledes ligge og oscillere meget langsomt om den op- rejste Stilling. Da man rolig kan gaae ud fra, at et Krigsskib, udrustet paa et Orlogsværft, aldrig vil blive afleveret i indifferent Ligevægt, kan Betragtningen af detle Forhold muligen forekomme os som en (kuriositet; men for et Koffardiskib, der skal indtage en ofte for- skelligartet Ladning i det skaaltomme Skrog, har Sagen Betydning, og der existerer Exempler paa, at. Skibe ere kæntrede i Dokken under Indtagelse af deres Ladning. Navnet Metacenter er givet af Bouguer og er udledet af Ordet »meta«, som betyder Grændse, hvorved han sand- synligt vilde antyde, at Punctet dannede den Grændse, under hvilken Gravitetcentret maatte falde for stabil Ligevægt. Betragt nu i Figur 5 Curven B Bi B2 B3 som Curven paa Deplacement Tyngdepunct Fladen, inde- holdende Deplacementscentrene for Inclinationer i lang- skibs Retning, kaldet »-Retningen for mindste Krumning« (line of least curvature) og B bi 62 bs som Curven paa samme Flade for tværskibs Inclinationer, kaldet »Retningen for største Krumning« (line of greatest curvature). Disse to Curver ligge i de to 2