Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

19 sænkede Kiler ved tværskibs Heldning ikke af saa eens- arlet Form i Enderne, at disse Kilers geometriske Tyngdecentre komme til at ligge- i samme tværskibs Plan. Disse Centre ville i Keglen aldrig ligge nøiagtigt i samme Plan, hvoraf en ringe Forrykkelse for eller agterefter af det hele nye Deplacements Tyngdepunct bliver en nødvendig Følge, og den Curve paa Depl. Tyngdep. Fladen, som trækkes igjennem alle disse Centre, bliver en dobbeltkrum Linie. I Fig. 6, hvor gi og <72 ere Tyngdecentrene henholdsviis af den udløftede og den nedsænkede Kile, vil det hele Deplacements Tyngdepunct rykke agtereller ved Krængning til Bag- bord. En anden Følge heraf bliver, at der samtidig med den tværskibs Krængning vil tinde en Forandring Sted i Styrlastigheden. I nærværende Tilfælde kommer Skibet lidt mere paa Næsen, fordi den udløftede Kiles Tyngdepunct ligger foranfor den nedsænkedes, hvorved der berøves Skibet en Bæring for, og gives det en større Bæring agter. Det langskibs Moment, som involveres i den supponerede Krængning, udtrykkes ved v (gi hi 4~ <72 hvor v er Volumnet af en af de ligestore Kiler. Naar et Skib krænges over, vil der saaledes linde Bevægelse Sted i 3 Retninger, nemlig en i tværskibs, en i langskibs og en i vertical Retning op eller ned, fordi Kilerne ikke have nøiagtigt samme Volumen om- kring Omdreiningsaxen, hvilken Feil Skiket maa rette ved at løfte eller sænke sig, for at Deplacemenlerne kunne blive ligestore. 2*