Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

cS G. M = Tf7^ COt a = TrTrv 40 . COt 7° = 3/i0 COt 7° W 4030 = 2,43 Fod. Afstanden G {G, som Gravitetcentret har flyttet sig ved za p ! pi w •d 12^0 n . Overførelsen af Jernene, er _ — = 0,3 rod. Ir 4000 I Praxis pleier man at dele hver Stabel Jern i 2 ligestore Dele og al tage 4 Observationer: 2. Stabel 1 flyttes fra Bagbord til Styrbord. 3. » 2 •> » »> * » Naar disse to Stabler ere Hyttede tilbage til Bag- bord, skulle Lodlinerne indtage deres oprindelige Stilling, medmindre andre Vægte have forskudt sig ved Kræng- ningen. Dernæst tages 2 nye Observationer: 4. Stabel 3 flyttes fra Styrbord til Bagbord. 5. » 4 » » » n » Lodlinernes Stilling observeres, hvergang en Stabel er flyttet. Dersom Stablerne ere af ligestor Vægt, og Distancen d er eens for alle, skulle Observationerne 1 og 3 samstemme; ligeledes 2 og 4. Krængningsvinklerne for 2 og 4 skulle paa det Nærmeste blive dobbelt saa store som de for 1 og 3. G udregnes af hver af de 4 Observationer, og Mediet af de erholdte Værdier an- tages som Metacenlerhøiden for den Vandlinie og øvrige Tilstand, Skibet var i ved Experimentet. Fra denne er det let at udregne Gfor den complet rustede Tilstand samt for andre Vandlinier. Det er af største Vigtighed, at ingen andre Vægte kunne flytte sig under Experimentet. Hvis der f. Ex. er 5 tons Vand i Lasten, som kan flytte sig 30 Fod i tvær- skibs Betning, vil dette influere med et Moment af 5 X 30 Fodtons eller ’ af Ballastens Moment. Dersom dette Vand ikke var bemærket, vilde Overflyttelsen af Jernene faae Skyld for en Krængningsvinkel omtrent > større, end den i sig selv kunde give Skibet. Hvis man i ovenstaaende Exempel havde gjort en saadan Feil,