Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

48 øverste Deel tillige skjøns fremefter, indtil et Punct, hvor den er verticalt nedefter, og derfra i den nederste Deel tillige skjøns i modsat Retning af Bølgens Avan- cement. Lad os betragte Bevægelsen af Partiklen Pi i Bølgedalen, efterhaanden som Bølgeformen, kommende fra høire Side, skrider henover dette Punct. Vi be- mærke os, at Partiklen Pi, beliggende paa Overfladen, vedbliver at ligge paa Overfladen under hele Bølgens Passage; den kommer aldrig ned under Overfladen. I Dalen har Partiklen Pi sin laveste Stilling. Som For- skraaningen nu avancerer, løftes Pi op, følgende Peri- pherien af den beskrivende Cirkel; saa at den altsaa for- uden at bevæge sig op, ogsaa gaaer tilbage. I et Punct, der ligger noget nærmere Toppen end Dalen, løftes Pi verticalt op. Derfra skrider Partiklen frem, stadig løftet op og følgende Bagsiden af tracing Cirklens Peripheri. Naar Toppen er naaet derhen, hvor Dalen var, har Pi naaet sin høieste Stilling og har gjennemløbet den be- skrivende Cirkels halve Peripheri. Nu kommer Bagskraa- ningen, og Pi sees da at synke ned langs Forsiden af Cirklens Peripheri, først i en Retning fremefter. I et Punct, beliggende noget nærmere Toppen end Dalen, synker Partiklen verticalt ned, og i den underste Deel af Bagskraaningen gaaer Pi tilbage igjen, stadig synkende. Naar næste Dal kommer, altsaa naar hele Bølgen er passeret, er Partiklen paa det samme Sted i Rummet, hvor den var i forrige Dal, og den har gjennemløbet hele den beskrivende Cirkels Peripheri, medens Bølgen passerede. Enhver Partikel paa Overfladen bevæger sig altsaa i en vertical Cirkel og forandrer Plads i Rummet, saavel i horizontal som i vertical Retning, accurat saa- meget, som den beskrivende Cirkels Diameter, eller saa- meget som Søens Høide. Alt naturligt forudsat, at der ikke er Strøm. Naar vi kaste et Stykke Brænde over- bord, der flyder paa Overfladen, ville vi see det vandre frem og tilbage, til hver Side af en Middelposition.