Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

51 det trochoidale Lag af lige Tryk, hvori den hviler. Man tænke sig dernæst den rolige Vandmasse ved verticale Planer, paa Figuren puncterede og mærkede a, &, c, d o. s. v. deelt i verticale Lag, saa ville disse verticale Planer, naar Bølgebevægelsen kommer i Gang, overgaae til at blive Curver, benævnede A, B, C, D o. s. v. hvilke altid helde ind imod Bølgetoppen. Naar man kaster en Kjep ud i Vandet saaledes ballastet, at den i stille Vand vilde staae lodret, saa vil den i Bølgebevægelse altid helde ind imod den nærmeste Bølgetop. Naar Toppen passerer den, staaer den lodret; derefter helder den til modsat Side fra før o: imod den vigende Bølgetop. I Dalen staaer den atter lodret. Den følger Bølgens verticale Lag. Den anden ikke fremstillede Halvdeel af Bølgen, som ligger paa høire Side af det lodrette Plan A A igjennem Toppen, maa naturligt tænkes symmetrisk med den fremstillede venstre Halvdeel. De retvinklede parallelepipediske Vandmasse^ i det stille Vand over- gaae, naar Bølgebevægelsen kommer i Gang, til disse mellem de horizontale og vertic^te Curver, indesluttede skjæve Legemer, hvilke i kubisk Indhold ere lig de forrige, og de forskjellige Lag blande sig ikke mellem hverandre. De Partikler, der ligge i Vandlaget mellem to horizontale Planer f. Ex. mellem 6 og 7, hvilket er et Lag af lige Tryk, komme, naar Bølgen passerer, til at ligge mellem Trochoiderne VI og VII og ere der ligeledes et Lag af lige Tryk. De Partikler, der ligge i det skjæve Legeme mellem Trochoiderne I og II og de verticale Curver B og C ere de samme, som, naar X andet er stille, indesluttes af Planerne 1—2 og b-c. Enhver af disse curvede Fiirkanter vedligeholder altsaa et be- stemt Areal og forandrer kun Form, naar Bølgen pas- serer. Figuren mellem 1—II og A—B har samme Areal som den mellem I—II og K—L. Ved og under Toppen ere de høie og smalle, medens de i Dalen ere tyndere i vertical Retning og bredere i horizontal. Ilvoi- 4 *