Om Skibes Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

69 er ligeledes en Hanefod, i hvilken Tampen af en Dyb- lodline fastgjøres. Rammen fires saa langt ned, at den kommer ned i det uforstyrrede Vand under Søen. En Stage af Længde c. 4 Gange Søens Høide fastgjøres med sin Rodende til Lodlinen. Denne Stage, der har Ind- delinger i Fod med vexlende Farver, skal staae lodret i Vandet, og dens Top skal være noget høiere over Vandet end Søens Høide. Den er da ved Rammen forankret til det stille Vand under Søen og afficeres ikke af Bølge- bevægelsen. Man seer Søen reise og synke paa Stagen, og fra Skibet, som er i Nærheden, aflæses Bølgedalenes og Toppenes Niveauer paa dens Inddelinger. Forskjellen er Bølgens Høide. Perioden kan ligeledes med Nøiagtig- hed bestemmes. Observationen maa ikke udstrækkes over en Timestid eller to, da Apparatet, ved at være længere Tid i Vandet, bliver vandtrukkent og synker. Da Apparatets Benyttelse er noget besværlig og fordrer, at Skibet skal stoppe, er det maaskee ikke meget rime- ligt, at det vil blive anvendt af andre Skibe end saa- danne, der ere udsendte paa videnskabelige Expeditioner. Apparatet maa helst omtrent saa dybt ned under Over- fladen, som Søen er lang, og man maa vogte sig for at bedømme en lang lav Dønnings Længde for ringe. Med en Høide saa ringe, at den netop er synlig for Øiet, kan meget vel forenes en Længde af 6 ä 700 Fod og derover. Saadanne Dønninger ere meget interessante og værdige at observeres, da de ofte kunne meddele de største Skibe overraskende store og vedholdende Rul- lingsbevægelser, hvis Aarsag man tidligere ikke har kun- net forklare sig, men som man nu veed er at søge i Dønningens lange Periode. Det skal endnu anføres, at man har automatisk virkende Maskiner, som under Skibets Bevægelser tegne Bølgens Profil efter en vis Maalestok paa et Stykke Papir. 1 England ere de benyttede af Mr. Froude og i Frankrig af Admiral Paris, Marine-lngenieur Bertin og Andre.