Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 1.
Materialophobningen ved Knudepunkter og Stød og de nittede Knude-
punkters Stivhed, hvortil der intet Hensyn tages i Beregningen (at
Anvendelsen af Arbejdsligningen, hvorved hver enkelt Konstruktions-
del i Drageren faar den rette Indflydelse paa Resultatet, dog altid
er paalideligere, behøver næppe at betones). Der skal derfor her
anføres nogle af den Slags Tilnærmelsesformler for Dragere med to
simple Understøtninger.
For en massiv Bjælke med konstant Tværsnit og belastet med
p pr. Længdeenhed over hele Længden har man som bekendt
(»Tekn. Elasticitetslære«, § 28), at største Nedbøjning uden Hensyn
til Forskydningsspændingerne er
5 pi' _ 5 Mm£ Z2
y,nax- 384 EJ 48 EJ ’ k '
hvor J betegner det konstante Inertimoment af Bjælkens Tværsnit,
Mmax største Moment. Varierer Tværsnittet, medens Højden og
Fiberpaavirkningen holdes konstante, faar man derimod (»Tekn.
Elasticitetslære«, § 37, Ex. 3):
_ 6_ ZÉ _ = 6 Mmax- - (9}
!/«««. ~3si EJmia 48
For en Pladejærnsdrager med konstant Krophøjde, men vari-
abelt Tværsnit af Flangerne kan man da tilnærmelsesvis sætte
(»Tekn. Elasticitetslære«, § 38, Lign. (35)):
Mmax. t~ /ß\
g max. nn J • '* '
max.
Vil man ogsaa tage Hensyn til Forskydningsspændingerne, faar
man for Pladejærnsdrageren (»Tekn. Elasticitetslære«, § 39):
Mmax. i 5MmaX' /o \
Umax. — 9£Jmaa;_ + 2EK ’ '
hvor K betyder Kroppladens Tværsnitsareal. Formlerne (3) og (3a)
kunne meget godt anvendes, selv om Belastningen ikke just er ens-
formig fordelt, som ved Udledelsen forudsat, men bestaar af en
Række Enkeltkræfter; Momentpolygonen vil nemlig, naar Enkelt-
kræfternes Antal ikke er særlig ringe, aldrig afvige meget fra en
Parabel, og Formlerne give jo selv for ensformig Belastning kun en
Tilnærmelse. Forøvrigt vil Fejlen i Resultatet sjældent overskride
lm. saa Tilnærmelsen er særdeles god.
Man kan uden større Vanskelighed danne lignende Form-
ler for Gitterdragere; vi begynde med Parallel-Gitterdragere. Tages
der foreløbig ikke Hensyn til Gitterstængernes Bidrag til Nedbøj-
ningen, kan man uden videre bruge Formel (2) ovenfor, naar man
blot sætter
Jmax. — 2' Fmax. ■> W
hvor h er Dragerhøjden, Fmax. største Tværsnitsareal af den ene